Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle om Ragnars skade: Passede ikke på kroppen

FC Københavns norske cheftræner, Ståle Solbakken, gør i et interview med FCKTV klubbens hjemmeside status på Ragnar Sigurdssons tilbagevenden.

Tilbage i januar hentede Ståle Solbakken og FC København en gammel kending hjem til klubben.

Det var Ragnar Sigurdsson, der senest havde spillet i den russiske liga for Rotov. En klub som han rev kontrakten over med, inden han skiftede 'hjem' til København.

Fredag kom det så frem, at den halvårlige aftale, de to parter indgik tilbage i vinter, er forlænget med et år, så den islandske landsholdsspiller er at fine i klubben frem til næste sommer.

Læs også:Ståle Solbakken: Gjorde alt vi kunne for Dame N'Doye

Det sker efter en periode, hvor Ragnar Sigurdsson har været hårdt plaget af skader, og ifølge Ståle Solbakken skyldes det en dårlig slutning i Rusland.

- Han har haft et dårligt forløb, der startede da han rev kontrakten med Rostov over og nok ikke passede på kroppen, som han burde.

- Herefter skulle han indhente den tabte fysik og fik et par kampe mod Celtic, hvor han gjorde det godt. Han spillede fantastisk mod AGF og Midtjylland, inden han så blev skadet, siger Ståle Solbakken til FCKTV.

Læs også:Kvalifikationskaos: Derfor risikerer FCM at misse Champions League-seedning

Det til trods er kontrakten alligevel blevet forlænget, og det skal ses i lyset af de forhåbninger, den norske træner har til den rutinerede forsvarsspiller.

- Han har været bagefter grundet hans manglende grundform, fordi han lagde sig på ryggen i Rostov og ikke ville blive skadet.

- Han har et kæmpe FCK-hjerte. Det ser man også ud fra de meget moderate krav, som han stillede. Det viser, hvilket hjerte, han har. Han vil også meget gerne have en 'last dance' med Island, så jeg tror, Ragnar er klar, lyder vurderingen fra Ståle Solbakken.

Læs også:Ståle Solbakken om indkøb: Vi er nødt til at tage større risici

Læs også:Overblik: AGF, SønderjyskE og FCK's svære veje i Europa League

Læs også:Officielt: Bundesliga-klub udlejer dansk U21-landsholdsspiller