Ståle om Elyounoussi: FCK-lønbudget er skruet op
Foto: Getty Images
Superliga

Ståle om Elyounoussi: FCK-lønbudget er skruet op

Tilgangen af Elyounoussi siger noget om, hvad der nu bliver brugt af penge i FC København, mener den tidligere manager Ståle Solbakken.

FC København præsenterede tidligere på denne uge den norske kantspiller Mohamed Elyounoussi som ny spiller i truppen. Han er hentet på en fri transfer, og kommer fra en periode hos Premier League-nedrykkerne fra Southampton.

Den handel mener den tidligere FCK-manager Ståle Solbakken sender et signal. Det fortæller han om i et interview med Ekstra Bladet.

- Det siger lidt om, at der er skruet op for lønningsbudgettet, lyder det med et grin fra Solbakken, som tilføjer, at der er blevet lagt et økonomisk hak eller tre på i københavnerklubben, når det er muligt at hente en som Elyounoussi

Solbakken har selv et godt kendskab til den nye FCK-spiller, da han har ham på sit norske landshold, hvor han nu er landstræner. Overfor Tipsbladet har Solbakken tidligere udtalt sig om spillerens evner.

- Han er en spiller, som er lidt anderledes. For nogle år tilbage var han mere end spiller, som i højere grad satte sin modspillere i én-til-én-dueller. Han var mere en spiller, som kom i dueller og gik forbi spillere, sagde han og fortsatte:

- Nu er han i højere grad en spiller, som søger at få gode relationer med sine holdkammerater, og indgå i kombinationer. Han er en spiller, der kan spille på fløjen i både højre og venstre side, og som også kan spille en af de centrale positioner, forklarede Solbakken.

Tidligere i karrieren har 28-årige Mohamed Elyounoussi spillet for klubber som Celtic, Basel og Molde udover førnævnte Southampton.

Selvom han er kommet på plads er han dog ikke med i truppen for FC København i deres kommende kamp mod Vejle lørdag.

Selv havde Elyounoussi tre kriterier forud for skiftet. Læs mere om det her.