Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken forklarer: Derfor sagde jeg stop til Sisto

Pione Sisto var tæt på et skifte til FC København, men havnede i stedet i FC Midtjylland, nu løfter Ståle Solbakken lidt af sløret for hvorfor i Ekstra Bladet.

Sommerens helt store transfersaga bliver ved at sende små skvulp ind i nyhedsstrømmen.

Hvad skete der egentlig - og hvorfor?

Nu fortæller FCK's træner Ståle Solbakken til Ekstra Bladet lidt om, hvordan han oplevede forhandlingerne, og hvorfor han i sidste ende valgte at sige nej til Pione Sisto.

Læs også:Stor Premier League-optakt: Sådan står de 20 klubber

Egentlig regnede han med, at handlen var sikker, da han tirsdag aften 25. august havde forhandlet en aftale på plads med Pione Sistos agent og bror, Angelo.

Men dagen efter forsøgte Sisto-lejren at genåbne forhandlingerne, der ellers havde sikret Sisto en løn værdig en dansk landsholdsspiller, og så sagde nordmanden stop.

- Der siger jeg, at vi ikke kan gå længere ... Jeg havde ikke nogen god fornemmelse og skal ikke have en ind i truppen, der ikke brænder 100 pct. for det her, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Læs også:Officielt: Tidligere FCK-træner overtager kommende Europa-modstander

Den norske træner understreger i interviewet, at han hverken er bitter eller bærer nag mod Pione Sisto, og at han har stor respekt for, at Sisto valgte med sit hjerte.

Læs også:Topscorer, mester og skuffelse: Redaktionen forudsiger Superligaen

Læs også:Michael Santos rygtet væk fra FCK: Vi har en dialog om, hvad der skal ske

Læs også:Thellufsen kan få Lyngby-debut mod hjerteklubben: Det bliver da specielt