Sportsøkonom: Brøndby kan snart få brug for nye penge
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Sportsøkonom: Brøndby kan snart få brug for nye penge

Coronakrisen betyder ifølge sportsøkonom Kenneth Cortsen, at Brøndby IF snart kan stå foran at hente nye penge ind.

Selv om Brøndby IF har solgt spillere, sænket lønbudgettet og ikke lavet store køb i 2020, er klubben lige som de fleste andre andre danske klubber blevet hårdt ramt af den coronaviruskrise, der blandt andet har gjort, at danske klubber ikke kan få mange tilskuere på stadion.

I Brøndby kan det ifølge sportsøkonom Kenneth Cortsen få den betydning, at klubben skal ud og hente nye penge ind. Det siger han til Ekstra Bladet.

Læs også:Dagens Spilforslag: AaB-trio er tilbage på toppen

Brøndby IF ændrede i september forventningerne til årsregnskabet, så man forventer mellem minus 25 og minus 40 millioner kroner for rengskabsåret, og selv om klubben i feburar gennemførte en aktieemission, der gav klubben 129 millioner kroner, landede kun omkring 30 af dem i kassen, da Jan Bech Andersen og TBC Holding ApS konverterede gæld for 93,2 millioner kroner.

Og derfor er vurderingen, at BIF i 2021 kan blive tvunget til at søge hjælp.

Læs også:Irriteret Brøndby-træner: Det er noget pjat

- Coronaen har skabt store problemer for hele fodboldøkonomien. For Brøndbys vedkommende kan man inden for overskuelig fremtid blive tvunget til at 'trykke' nye penge, vurderer sportsøkonom Kenneth Cortsen til Ekstra Bladet.

Forklaringen er altså, at man måtte nedskrive årets forventninger, og at der ikke umiddelbart er udsigt til, at der kommer fans på stadion igen, ligesom sponsormarkedet formentlig også er ramt. BIF leder eksempelvis også fortsat efter en hovedsponsor fra årsskiftet, hvor Arbejdernes Landsbank stopper som hovedsponsor.

Det er dog ikke sådan, at BIF står lige nu og skal tilføres kapital. Ved udgangen af juni var der 26 millioner kroner i likviditet samt 10 millioner i uudnyttet kreditfacilitet, så der er noget at trække på i efteråret.

Læs også:Optakt. Randers FC - AaB

Læs også:Randers-kant om top seks: Toget er ved at køre

Læs også:Brøndby IF med smal pokalsejr: Vi bør kunne score to-tre mål mere