For nogle uger siden måtte Jacob Friis stoppe som cheftræner for AaB, og afløseren er endnu ikke på plads. Men flere trænere kædes sammen med nordjyderne, og Marti Cifuentes, der er én af disse, fortæller til B.T., at det ville være et godt skridt for ham at komme til Superligaen.
Den 38-årige spanier har formået at stabilisere Sandefjord i den norske Eliteserie, men parterne stopper samarbejdet, når kontrakten udløber ved årsskiftet.
Læs også:Succesfuld AaB-vikar: Dette er det sværeste ved træner-rollen
En oplagt destination kunne derfor være AaB, som har meldt ud, at de leder efter en træner fra de skandinaviske ligaer, der har formået at få det optimale ud af de ressourcer, der har været til rådighed.
Og Cifuentes fortæller altså nu, at han godt kunne se sig selv i den bedste danske række.
Læs også:Optakt: AaB - FC Nordsjælland
- Det ville selvfølgelig være et godt skridt for mig. Af alle de skandinaviske ligaer er Superligaen nok den stærkeste. Jeg synes, at der virkelig er meget talent i denne liga, siger han.
Marti Cifuentes har tidligere stået i spidsen for Sant Andreu og L'Hospitalet i den tredjebedste spanske række.
Læs også:- FC Nordsjælland har blæst mig fuldstændig bagover
Læs også:Trænerjagten fortsætter i AaB: Dette er vores udfordring
Læs også:Superliga-profiler risikerer hård straf - i værste fald fængsel