Det var bestemt ikke den start på livet i Portugal og Sporting, angriber Lukas Spalvis ønskede.
Den tidligere AaB-angriber må nemlig se til fra sidelinjen i mindst seks måneder, efter angriberen fra Litauen er blevet ramt af en ny korsbåndsskade. Det skriver Sporting selv på klubbens hjemmeside.
Der er tale om det forreste korsbånd og det indvendige menisk i højre knæ, skriver klubben videre, og det betyder altså, at Spalvis skal opereres, og at udsigten til comeback hedder seks måneder.
Lukas Spalvis var korsbåndsskadet i stort set hele 2014/2015-sæsonen, hvor han i august 2014 smadrede sit korsbånd.
Om det er samme korsbånd, som han ødelagde dengang, skriver Sporting ikke noget om, men det er alligevel en kæmpe bet for både den portugisiske klub og ikke mindst Lukas Spalvis, at han nu mmå sidde ude i resten af 2016.
Spalvis, der blev topscorer i Superligaen i sidste sæson, skiftede fra AaB denne sommer - han fylder 22 år i næste uge.