Solgte Achouri til FCK: Det er en gulerod for alle

I Viborg har man mange gode årsager til at krydse fingre for, at Elias Achouri brænder banen af for FC København.



Justin Lonwijk, Jay-Roy Grot, Elias Achouri, Anton Gaaei… 

Listen er lang, når man tager et kig over nogle af Viborgs store salg de seneste sæsoner. Klubbens succes på banen har afspejlet sig på transfermarkedet, hvor større klubber har været villige til at smide mange millioner efter deres spillere. 

Det gjorde store klubber også i sommer. Her hapsede FC København Elias Achouri ud af kløerne på Viborg, og AFC Ajax gjorde det samme med Anton Gaaei. To salg, der indbragte Viborg rigtig mange millioner kroner. 

Elias Achouri har allerede vist store smagsprøver på, hvad der fik FC København til at investere stort i ham. Han bidrager med mål og assister, akkurat som han gjorde det i Viborg, og det er noget, som Viborgs sportschef Mads Agesen også havde regnet med, da han solgte ham i sommer.

– Til sidst så man en spiller, der var udviklet færdigt hos os. Han var så god, at han var klar til at komme videre. Det var derfor, vi fandt en god løsning på et salg. Det overrasker mig på ingen måde. Han er en topspiller, det er der ingen tvivl om, fortæller Agesen til Tipsbladet. 

Dengang Achouri blev solgt kunne B.T melde om en pris på 22,5 millioner kroner nu her og så 3,75 kroner i bonusser. Mads Agesen er dog ikke af den holdning, at kantspilleren blev solgt for billigt i sommer.

– Det var til den pris, der var i markedet, slår han fast, inden han bekræfter, at Viborg har en videresalgsklausul med i aftalen: 

– Det vil heller ikke gøre noget, hvis Elias gør det godt i FCK, for så kan det være, der falder endnu mere af. Det handler også om at få ham ud det bedste sted, så han kan accelerere endnu mere, så der måske kan dryppe noget af hos os i fremtiden. Niveauet til Elias var rigtig godt i FCK, samtidig med han kommer over og spiller Champions League. Det vil også være attraktivt for os som klub.

Der er intet overraskende i, at Viborg har en videresalgsklausul med i aftalen, for det er næmere reglen end undtagelsen, når der laves transfers. Alle parter vinder også på den måde.

– Det er en måde at få nogle fremtidige indtægter på. Det er en gulerod for alle parter. Hvis FCK skulle lykkes med at sende ham videre for et meget større beløb, end de har købt for hos os, så tjener de også penge. Det er en måde at sikre økosystemet på, at det drypper ned på alle.

Naturligt salg til FCK
Skiftet til en anden dansk klub fik i sommer en del opmærksomhed, for i juni blev Viborgs medejer, Jesper Søgaard, citeret for at sige til podcasten Grøn Magi, at han tror og håber, at klubben har solgt den sidste topspiller til en anden dansk klub. Selvfølgelig kan man aldrig vide, hvad der sker, men Viborg kan sagtens sige nej, og det skal være meget attraktivt for dem, før det giver mening at sælge til en dansk klub. 

Agesen kender til de udtalelser, og han supplerer med, at det i tilfældet med Achouri var økonomisk fordelagtigt for Viborg at sælge, hvorfor man altså gjorde det. Derudover har man også haft mennesket Achouri med i tankerne.

– Der er noget tiltrækningskraft hos en klub som FCK, som kan tilbyde Champions League, som gør, at det bliver ekstra interessant for spilleren. Der er vi en klub, som lytter til spillernes ønsker og ambitioner, og når det matcher med det økonomiske tilbud, vi fik fra FCK, så vil vi gerne sælge en spiller til FCK, hvis det imødekommer det loft, vi har på økonomien. For os var det i sidste ende naturligt at lave det salg.

Serginho har præsteret godt
Hvis nogen i Viborg går og savner Elias Achouri, så forstår man det godt. Klubben har i denne sæson ikke formået at leve op til sidste sæsons flotte præstationer, og man træder ikke nogle i Viborg over tæerne, hvis man nævner, at eksempelvis Serginho, der blev hentet som afløser for Achouri, eller Srdjan Kuzmic, der kom til efter salget af Anton Gaaei, ikke er på det niveau, som forgængerne var på.

Mads Agesen peger på, at det var nøglespillere, man sagde farvel til, og at Viborg aldrig nogensinde kan erstatte dem en til en. Nye relationer skal op og stå, og nye dynamikker skal blomstre, og ifølge ham er de lykkedes meget godt med det trods en foreløbig ottendeplads i Superligaen. Derfor mener Agesen også, det er svært at svare på, om nøglespillernes afløsere har været gode nok.

– Det kommer an på forventninger – hvad er gode nok? Vi synes, at når vi tager en 19-årig slovener ind fra U21-landsholdet, som er to år yngre end Anton… Man skal huske på, at da Anton kommer ind på holdet i stedet for en skadet Anyembe, der lå det heller ikke i stjernerne, at han et år efter skulle til Ajax.

– Jeg synes, at Serginho har præsteret godt. Der er forskel på, når man kommer fra andenbedste række i Portugal til Superligaen, som bare er en anden liga, så er der noget tilvænning. Det var der også med Elias. Det var først i de to sidste kampe, vi går ind til nu, hvor han rigtig fik det store gennembrud, og så lagde han på hele foråret igennem.

Agesen smider dog lige et andet nyt navn ind i ligningen, som man endnu ikke har set meget til, men som har en stor fremtid foran sig.

– Vi hentede også Nigel Thomas, som indtil nu ikke har spillet ret meget. Der er også meget mere at gå på. Det er en spændende spiller, som vi slet ikke har set endnu, hvor god han er. Så der ligger noget uforløst potentiale i holdet.

Serginho er den Viborg-spiller, som har scoret næstflest mål for holdet i denne Superliga-sæson, men det siger mest af alt noget om Viborgs scoringsproblemer. To gange er han kommet på måltavlen indtil videre.

Fotos: Getty Images.





Horsens tager afstand: De trampede på fan



TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


FC Nordsjælland – FC Midtjylland

FCM-nedtur: Simsir er skadet



Formstærk duel uden vinder i Spanien

Van der Vaart dybt imponeret over danskerklub

Derfor var han helt ude af Brøndby-truppen

Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Hoff Thorup under pres – Wilshere kan afløse ham



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken

Kvistgaarden forklarer: ‘Nogle rigtig søde øjne’

FCK på plads i Sverige – kiggede på venstre back

Hev fat i Achouri: Vi kender jo Felix Beijmo



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


En genistreg af dimensioner, Neestrup!

Sky Sport: ‘PC’ vil hente Neestrup

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

I dialog med Brøndby

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

‘Hvad tror du selv? Ingen kommentarer!’

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne



Brandvarme Makienok sænker OB

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Hyldes af Christian Eriksen

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske! 

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

En umulig mission at holde på ham

Pønser på at hente Marcus Rashford

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Det er forfærdeligt!’

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Viborg FF – Lyngby Boldklub

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!