Video : Tipsbladet
Superliga

Solgt FCN-stjerne spiller, mens salgsemner spares: Han skal presses

Mohammed Kudus og Abdul Mumin spiller ikke, men det gør Mikkel Damsgaard, og det gør han, fordi han kan klare det, siger Flemming Pedersen.

Denne sommer siger Mikkel Damsgaard farvel til Superligaen og FC Nordsjælland og rykker i stedet til italienske Sampdoria. Til trods for det er han stadig fast mand i startopstillingen, og cheftræner Flemming Pedersen forklarer hvorfor til Frederiksborg Amts Avis.

For mens Mikkel Damsgaard spiller, har Mohammed Kudus og Abdul Mumin fået fri, fordi de denne sommer ser ud til at forlade FC Nordsjælland. Det har altså ikke været tilfældet med Damsgaard, der har spillet mere end 80 minutter i samtlige af nordsjællændernes kampe i slutspillet.

Og det skyldes ifølge cheftræneren, at han skal presses.

- Damsgaard kan klare det, og han skal presses. Vi vil gøre alt for at hjælpe ham godt på vej til sin nye tilværelse i Italien, siger Flemming Pedersen til Frederiksborg Amts Avis.

Læs også:Topscorer om FCN-måltørke: Det kan umuligt blive ved

Det er også uvist, hvor de to ghanesere fortsætter karrieren. Kudus har været rygtet til diverse storklubber og har på det seneste haft fri for at tænke over, hvor han vil fortsætte sin karriere, mens Abdul Mumin har kontraktudløb og er uden for truppen, fordi han ifølge Frederiksborg Amts Avis sparer sig selv i den daglige træning.

Begge kan muligvis være tilbage i truppen, når FC Nordsjælland i den kommende weekend gæster FC Midtjylland. 

Læs også:Jacob Friis efter 0-0: Jeg er faktisk lidt imponeret over mine spillere

Læs også:FC Nordsjællands målkrise fortsætter i remis mod AaB