Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakkens skadesplagede sæson: Vi har formentlig lavet fejl

Nu skal FC København til at se på, hvordan man blandt andet træner, fortæller klubbens manager Ståle Solbakken.

FC København har i denne sæson måtte se FC Midtjylland tage mesterskabet. Endda efter en sejr over netop dem. Det er selvsagt ikke noget, som kan være tilfredsstillende for FCK, men der er også lagt op til ændringer. 

Det fortæller FCK-manager Ståle Solbakken i et interview med TV3+.

Læs også:Solbakken roser AGF før opgør: De har fået en god mentalitet på holdet

- Først og fremmest handler det om, at vi skal sætte os ned og se på hvilke spillere, vi kan stole på med alle de skader, som vi har haft i to af de seneste tre år. Vi har formentlig lavet nogle fejl. Det gælder både ved købene, men også ved træningshverdagen. Det må vi sætte os og se på, hvor meget er tilfælde, og hvad der handler om træningen og dosseringen. I år har det været svært at dosere, fordi der kun har været 13-14, der har været klar, fortæller Solbakken.

Omkring udskiftninger i truppen er sagen også klar for nordmanden. 

Læs også:FCK-spillernes ferie er i fare: Får den kun, hvis de bliver nummer to

- Vi skal se om vi kan få lidt mere køb og salg i butikken, så vi måske kan få én eller to eller tre ind. Men der skal vi selvfølgelig også have nogle spillere ud. Det hænger jo sammen, siger han og fortsætter:

- Man tænker altid både på lang og kort sigt, men det her skulle have været et nemt hold, da vi kunne beholde mange af vores spillere. Men så blev Boilesen, N'Doye og Fischer skadet, lyder det fra Ståle Solbakken.

Når FCK's Superliga-sæson er overstået, så skal de i gang med Europa League, hvor de møder Basaksehir i ottendedelsfinalen.

Læs også:Solbakken kan se Bendtner som træner: Har en erfaringsbank som få andre

Læs også:Leder: FC Københavns guldhåb kommer fra skadeslisten