Mathias "Zanka" Jørgensen har repræsenteret FC København to gange i sin karriere, og det ligger i kortene, at der bliver en tredje på et tidspunkt.
Men det tidspunkt bliver ikke nu.
Læs også:Leder: Brøndby er et oplagt mål for en udenlandsk investor - bare ikke nu
Forsvarsspilleren har senest været udlejet fra Fenerbahce til Fortuna Düsseldorf, men han fortsætter ikke i den tyske klub, og det er uvist, om han bliver i Tyrkiet, hvor han til tider har savnet spilletid.
Det har fået FCK-fans til at drømme, men et Zanka-comeback i FC København er ikke på blokken lige nu.
Læs også:Kees Luijckx revser Riddersholm: Bare ikke en ærlig mand
- Vi skriver med hinanden jævnligt, og han kommer ikke tilbage til FC København nu, med mindre der er sket en total forandring. Det er et økonomisk spoørgsmål, så han kommer ikke nu, med mindre han har ombestemt sig det seneste døgn, siger Ståle Solbakken til Copenhagen Sundays.
30-årige Mathias "Zanka" Jørgensen har spillet 270 kampe for FC København. Hans kontrakt med Fenerbahce udløber i sommeren 2022.
Læs også:Liverpool-fanen Solbakken: Jeg var mere entusiastisk i 1990
Læs også:Optakt: AGF - FC København
Læs også:Ludomani har været et tema i FC Midtjylland