Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken: Så længe de mennesker sidder på magten, skal jeg ikke i Parken

Ståle Solbakken taler ud i Onside aften. Han fortæller, at han ikke har tænkt sig at se FCK spille, så længe "de mennesker sidder på magten".

FC Københavns nu daværende manager Ståle Solbakken taler ud i Onside søndag aften. Her vil manageren blandt andet komme ind på, hvorfor det var, han fik en fyreseddel.

I et klip, der allerede fredag blev offentliggjort, sagde nordmanden, at den version, FCK-ledelsen har fortalt i forbindelse med fyringen, ifølge ham ikke er sand.

Læs også:18-årig kan få FCK-debut mod Randers

Og i et nyt klip, som er drysset ud fra Onside-interviewet, lader der i den grad til at være koldt blod mellem de to parter.  

- I forhold til dit spørgsmål så havde jeg ikke min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg aldrig skulle i Parken igen, for jeg kommer ikke til at klare at skulle gå ind på det stadion og se FCK spille. Så længe jeg ved, at de mennesker stadig sidder på magten i FCK, vil jeg ikke kunne klare det, siger Ståle Solbakken i Onside-interviewet og taler formentlig om bestyrelsesformand Bo Rygaard.

Læs også:Tålmodig Thorup: Rom blev ikke bygget på en dag

Du kan se det lille klip med nordmanden i afspilleren øverst, og så er det nok ellers bare at sætte sig til rette i sofaen i aften og se, hvad det er, Ståle Solbakken har på hjerte. Vi samler her på tipsbladet.dk naturligvis også op med reaktioner Onside-interviewet med FC Københavns tidligere træner.

Læs også:Usikker FCK-fremtid: Forsvarsspiller vil blive

Læs også:Brøndby-profiler er tilbage mod Vejle

Læs også:Skadet Brøndby-spiller kan være færdig for i år