AGF har hentet syv point ind på FC København i de seneste seks kampe, og søndag aften kan aarhusianerne rykke forbi dem og indtage andenpladsen, hvis det bliver til en sejr i Parken.
I et interview med B.T. fortæller FCK-manager Ståle Solbakken i den forbindelse, at det er et hold, som han betragter som en trussel. Det giver samtidig god mening for nordmanden, at det er gået så godt for AGF'erne.
Læs også:Optakt: FC København - AGF
- De har et godt koncept, de spiller godt, direkte, de har en god fysik, de er rigtig gode på kontra og har nogle hurtige kanter, siger han og fortsætter:
- De har fået en god mentalitet ind i holdet, synes jeg, de fighter godt for hinanden, lyder det fra Ståle Solbakken.
Læs også:Solbakken kan se Bendtner som træner: Har en erfaringsbank som få andre
Samtidig peger Solbakken på, at han da gerne havde set sit hold have ti point mere end nu, men at de nu har de point, som de har, inden opgøret, som får stor betydning for, hvem der tager andenpladsen, som giver adgang til Europa League-kvalifikationen.
Den klub, som ender på tredjepladsen, skal i stedet spille én kamp mod vinderen af Europa-slutspillet.
Kampen mellem FC København og AGF spilles søndag klokken 20, og den bliver sendt direkte på TV3+.
Læs også:Leder: FC Københavns guldhåb kommer fra skadeslisten
Læs også:Solbakken efter FCK-pointkrise: Vi har selv bragt os i denne situation