Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken om udeladt Guillermo Varela: I dialog med et par klubber

Guillermo Varelas agent er i dialog med flere klubber, lyder det fra Ståle Solbakken.

En plads i Europa Leagues gruppespil er på spil, når FC København tager imod Rijeka torsdag aften i Parken, men her må manager Ståle Solbakken klare sig uden Rasmus Falk og Guillermo Varela. 


Førstnævntes fravær skyldes, at han i øjeblikket er ukampdygtig, mens det i Guillermo Varelas er transferrelateret.

Læs også:FCK'er efter skidt Superliga-start: Klart, vi ikke er oppe at køre

Uruguayaneren er nemlig kommet i overskud, efter at FC København har hentet Peter Ankersen tilbage. Ifølge Ståle Solbakken er spillerens agent nu også i kontakt med et par klubber.

- Falk løber i øjeblikket kun på løbebånd og er ikke med, men vi har før klaret os i vigtige kvalifikationskampe uden ham, så forhåbentlig betyder det ikke noget.

Læs også:FC København har Stage og Bjelland klar til skæbnekamp

- Varela er heller ikke med, hans agent er i dialog med et par klubber, og vi har sagt at under visse forudsætninger så kan det ske, og den proces kører fortsat, fortæller Ståle Solbakken til FC Københavns egen hjemmeside.

Tidligere har BT skrevet, at spanske Alaves skulle bejle til Guillermo Varela, mens også Getafe har været nævnt som en mulig køber.

Guillermo Varela, 27 år, har spillet halvandet år i FC København og har en fortid i Penarol, Manchester United, Real Madrid Castilla og Eintracht Frankfurt. Fem gange har han også repræsenteret Uruguays landshold.

Læs også:Optakt: OB - Vejle Boldklub

Læs også:Ærgerlig Peter Graulund efter fyring: En overreaktion

Læs også:Spotpris: Se FC Københavns jagt på Europa League-gruppespillet på Dplay