Ståle Solbakken har nok at se til i FC København med masser af kampe og et mesterskab, som man fortsat kæmper for at få fat på, men FC København-manageren følger alligevel med i, hvad der foregår i Norge lige nu.
For mens det lysner i Danmark, hvor breddeidrætten er tilbage, og hvor det igen er muligt eksempelvis at gå i fitness, er de langt mere strikse i Norge.
Læs også:Svensk fodboldchef: Vi følger udviklingen i Danmark
Her er man mere forsigtig i kølvandet på coronapandemien, og det betyder altså, at børn og unge ikke må spille fodobldkampe. Noget, Ståle Solbakken slet ikke kan forstå.
- Jeg synes, det er trist, at man ikke forstår vigtigheden af dette og ikke leder efter løsninger, siger FC Københavns manager i et interview med VG.
Læs også:Superliga-boss forventer ikke flere fans i næste runde: Det var kun et forsøg
Det var VG, der i sidste uge fortalte, at sundhedsmyndighederne i Norge ikke anbefaler, at man revurderer før 1. september. Altså vil der være en hel sommer, hvor børn kun må træne, men ikke må spille kampe, og hvor personer over 20 år end ikke må lave holdtræning i den norske breddefodbold.
- Jeg tror, det er vanskeligt at forklare et barn, at de kan lege på skolen, men ikke have noget at gå til efter skolen. På både den korte og den lange bane kommer der til at være et frafald, som samfundet må leve med. 'Ledighed er roden til alt ondt', siger man gerne om arbejdsløshed. Det er ikke anderledes med børn, siger manageren.
Sundhedsministeren i Norge, Bent Høie, svarer til VG, at mange vil have nærkontakt, hvis man åbner for breddeidrætten, og at det fører til øget smitterisiko, der fører til øget risiko for, at man må lave nye stramninger. Det er altså årsagen til, at man endnu ikke har åbnet for breddeidrætten i Norge.
Læs også:Solbakken før FCM-brag: Vi skal også tage AGF meget seriøst
Læs også:Kørte bil med 2,26 i promille: Tidligere OB-profil skal i fængsel
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Det lugter af medaljer i Århus