FC København har netop meddelt, at langt de fleste ansatte i klubben og i Parken bliver hjemsendt som følge af corona-krisen i Danmark og ud fra den tre-parts-plan som den danske regering præsenterede tidligere på ugen - en løsning, der skal være med til at holde hånden økonomisk under virksomheder, der er berørte af corona-krisen i Danmark.
Men FC København opretholder dog en vis aktivitet, for hjemsendelsen gælder nemlig ikke klubbens spillere i føsteholdstruppen, spillerne på FCK Talent og udvalgte stabsmedlemmer.
I en fælles besked fra klubbens sportslige ledelse i form af manager Ståle Solbakken og teknisk direktør, Johna Lange, lyder det:
Læs også:FC København sender nu også ansatte hjem
- Det er en helt ekstraordinær situation, som vi alle skal agere ansvarligt i.
- Vi har valgt at hjemsende størstedelen af medarbejderne i den sportslige afdeling, mens vi har vurderet, at det er bedst, at spillere og en del af personalet omkring førsteholdet og FCK Talent fortsætter deres arbejde.
- Det sker selvfølgelig under hensyn til sundhedsmyndighedernes anvisninger med de begrænsninger, det medfører.
Læs også:Quiz: Sidste spillerunde i Superligaens grundspil
Superligaen og alle andre fodbold-rækker i Danmark er suspenderet på ubestemt tid på grund af corona-krisen.
Læs også:Avis: 100 millioner kroner står og falder med Superligaens afvikling
Læs også:Lalandia i krise: Det er en katastrofe for FC København
Læs også:Krisen rammer: Selskabet bag FCK suspenderer forventningerne til 2020