Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken: Kan sælge Jonas Wind for over 100 millioner kroner

Ståle Solbakken uddyber den strategi, FC København præsenterede onsdag i forbindelse med klubbens årsregnskab.

Parken Sport & Entertainment, som er selskabet bag FC København, præsenterede onsdag et overskud på 75 millioner kroner for 2019, og der forventes ligeledes overskud i 2020, men ikke lige så sort.

Det skyldes blandt andet en lidt anden strategi på transfermarkedet for FC København.

Læs også:FC København forventer et mindre overskud i 2020

Af årsrapporten fremgår det, at der ikke kalkuleres med lige så megen transferaktivitet, som der har været de seneste par år. I stedet vil selskabet have kontinuitet i FC Københavns spillertrup.

Det er en beslutning, der i høj grad også er truffet, fordi FC København har været hårdt plaget af skader i denne sæson. Det er gået ud over markedsværdien hos de skadede spillere. 

Læs også:Efter kæmpe underskud i fjor: Selskabet bag FCK laver stort overskud på ny

- Det er meget, meget dumt at sælge dem for halv pris, når de kan få en god sæson og blive meget mere hypet. Jonas Wind kan vi sikkert få tre-fire millioner euro (22,5-30 millioner kroner, red.) for i løbet af næste sæson, men måske 15-20 millioner euro (112-150 millioner kroner, red.) om 18 måneder, siger Ståle Solbakken til 3+. 

Du kan se hele interviewet med Ståle Solbakken i videoen i toppen af artiklen. Her kommenterer FCK-manageren også på onsdagens historie om, at de svenske mestre fra Djurgården skal have afgivet et bud på Sotirios Papagiannopoulos.

Læs også:Medie: Svenske mestre har budt på FCK-spiller - håber på hurtig aftale

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - februar

Læs også:N'Doye om udløb: Hvis klubben er tilfreds, må den jo få mig til at forlænge