De fik 1-1 hjemme mod Celtic i Telia Parken i torsdags, og nu skal FC København så jagte, når de danske mestre gæster Skotland og Glasgow torsdag.
Når kampen starter op, er det Celtic, der med 0-0 er videre fra det samlede opgør, så Solbakken og FC København skal have sig et resultat.
Det er dog ikke umuligt at få - ikke som holdet spillede i anden halvleg af opgøret mod Celtic i Parken. Her dominerede FCK, skabte chancer og fik scoret. Den del glæder Ståle Solbakken:
Læs også:Åge Hareide er årets træner i Danmark
- Det gav spillerne en idé om, at de kan være med. Vi blev nok ramt af et tempochok i starten, men det er også normalt, for vi har lige startet sæsonen op igen, siger nordmanden til Stv.tv.
Han håber, at anden halvleg kan tages med til det svære udebaneopgør i Glasgow.
- Vi har jo scoret i alle udekamp stort set, så det håber vi på.
Læs også:Optakt: Celtic FC - FC København
Ståle Solbakken og FC København kommer til at spille i en vild kulisse, hvor op mod 60.000 tilskuere - langt størstedelen Celtic-fans - vil heppe på hjemmeholdet. Men Solbakken mener, at FCK er fint rustet.
- Vi forventer en fantastisk atmosfære, og det er jo også det, vi ønsker. Vi taler måske om det (med spillerne) i 10 sekunder, og derefter handler det om taktiske ting.
Der er kampstart 21.00 i Glasgow torsdag.
Læs også:Stor Celtic-profil tvivlsom til FCK-kamp
Læs også:FC København uden overraskelser i truppen mod Celtic
Læs også:Højlydte Solbakken skræmmer konen: Jeg prøver at blive bedre