Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken afviser Bruun Larsen-interesse: Kæmper med at sælge

Det handler mere om at få solgt spillere for Ståle Solbakken end at få hentet nogle nye til FCK, fortæller han.

FC København vandt søndag aften med 3-2 over FC Nordsjælland, som også var københavnernes første sejr i Superligaen i denne sæson. Til kampen var Hoffenheim-danskeren Jacob Bruun Larsen, som mistænksomt sad sammen med Jens Stage, Rasmus Falk og sin agent.

Efter kampen var FCK-manager Ståle Solbakken dog ikke meget for at sige, at det handlede om, at man var på vej med en aftale med den danske offensivspiller. Det gjorde nordmanden klart i et interview på TV3 Sport.

Læs også:Bedst og værst: Pep Biel overraskede i ny rolle

- Det var ikke mig, der havde inviteret ham i dag. Jeg vidste ikke, at han var her, lyder det fra Ståle Solbakken, som fastslår, at han ikke har talt med danskeren.

Endvidere slår han fast, at det ikke er så meget at få nye spillere ind på holdet, som er i tankerne på FCK-manageren. Det er lige omvendt.

Læs også:Ragnar Sigurdsson ryger ud af FCK-truppen

- Vores største problem er, at vi skal have nogle spillere ud. Vi har eksempelvis tre højrebacks, og derfor har det set ud til, at Varela skulle videre. Men så er der gået koks i nogle forhandlinger. Derfor er det min største bekymring, at der er for mange spillere til for få kampe. 

Derfor irriterer det han særligt meget, at man røg ud i Europa League-kvalifikationen i torsdags - og det vil ifølge Solbakken selv gå ham på indtil han dør.

Transfervinduet lukker når mandag bliver tirsdag.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvem ser vi for sidste gang?

Læs også:FCK-keeper om bizart selvmål: Det var noget lort

Læs også:FCK-formand har fokus på transfervinduet: Skal afsluttes bedst muligt