Sønderjyske havde egentlig lukket deres transferbudget for denne gang, men med de nye, amerikanske ejere blev det muligt for sønderjyderne at forstærke sig med den østrigske forsvarsspiller Philipp Schmiedl.
Han er kommet på en fireårig kontrakt i klubben, og til Sønderjyskes officielle hjemmeside fastslår han da også, at han glæder sig til de nye udfordringer i Danmark.
Læs også:Officielt: Sønderjyske forstærker sig med østrigsk forsvarsspiller
– Det føles rigtig godt, og jeg er lykkelig for, at jeg nu kan tage dette skridt. Jeg er kommet til klubben for at videreudvikle mig, og forhåbentligt kan jeg være med til at hjælpe klubben med at nå dens mål, siger Schmiedl.
Han har desuden sat sig godt ind i sønderjydernes seneste triumf.
Læs også:SønderjyskE-boss afslører: Leder efter nye spillere til disse pladser
– Det er et spændende hold, og jeg ved, at det vandt pokalturneringen for første gang i klubbens historie i sommer, så jeg glæder mig til at blive en del af det, og jeg glæder mig egentligt bare til at komme i gang på banen, lyder det fra Philipp Schmiedl.
Det er endvidere ikke første gang, at Sønderjyske har en østrigsk spiller i klubben. Schmiedl bliver nummer seks i række, som også byder på en spiller som Robin Okotie.
Sønderjyske møder Lyngby søndag, men det bliver uden Schmiedl, der er tilbage i Østrig nu for at pakke sine ting, og han påbegynder træningen med klubben på mandag.
Læs også:Trods europæisk exit: SønderjyskE jagter en eller to forstærkninger
Læs også:SønderjyskE-chef vil i gruppespillet: Kommer til at satse alt, vi har
Læs også:Nye ejere giver flere penge til SønderjyskE's sportschef