Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE bekræfter nigerianer: En spiller med et vanvittigt CV

SønderjyskE henter nu officielt den 27-årige midtbanespiller Ogenyi Onazi, der har fortid i klubber som Lazio og Trabzonspor. Meldingerne er desuden, at mere kan være på vej op til deadline.

Lazio, Trabzonspor og en masse landskampe for Nigeria. Det er ikke den type CV'er, der typisk lander i Haderslev hos Superliga-klubben SønderjyskE, men det er nu blevet muligt.

Klubben bekræfter nemlig, at man for resten af sæsonen har indgået en aftale med midtbanespilleren Ogenyi Onazi. Den 27-årige spiller kommer til Haderslev med en option i aftalen om forlængelse med yderligere to år.

Læs også:Officielt: Sønderjyske forstærker sig med østrigsk forsvarsspiller

Søndagens aftale vækker opsigt i Haderslev, og den skaber stor glæde hos sportschef Hans Jørgen Haysen.

- Det er en spiller med et vanvittigt CV, og han har spillet masser af kampe i Serie A og i den tyrkiske liga samt en masse landskampe. Når han så står her i dag, skyldes det den skade, der satte en kæp i hjulet for ham i 2019, og det er så vores held, for ellers havde vi ikke været i nærheden af at hente en spiller med det CV, siger Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

Læs også:SønderjyskE-boss afslører: Leder efter nye spillere til disse pladser

Også hovedpersonen selv ser frem til at trække den lyseblå trøje over hovedet:

- Jeg er meget glad for at have skrevet under her i SønderjyskE, og jeg er taknemlig for, at klubben har givet mig denne mulighed. Jeg håber, at jeg kan gøre en forskel, og min ambition er at hjælpe holdet med at slutte så højt som muligt i tabellen, lyder det fra Ogenyi Onazi.

Tilbage hos sportschef Hans Jørgen Haysen kan det ikke udelukkes, at der kan ske endnu mere, inden transfervinduet lukker i mandag. Overfor TV3 Sport melder sportschefen, at man gerne vil forstærke holdet helt fremme i offensiven også, og at det i øjeblikket ser lovende ud. Der sættes dog ikke navn på, hvem den mulige forstærkning kan være, men det skulle ifølge Hans Jørgen Haysen aktuelt "ser lovende ud".

Læs også:Trods europæisk exit: SønderjyskE jagter en eller to forstærkninger

Læs også:SønderjyskE-chef vil i gruppespillet: Kommer til at satse alt, vi har

Læs også:Nye ejere giver flere penge til SønderjyskE's sportschef