Der var VAR-galore, da SønderjyskE besøgte Vejle søndag aften. De fleste tvivlstilfælde faldt ud til hjemmeholdets fordel, og efterfølgende er SønderjyskE-profilen Mads Albæk ikke imponeret over den nye videohjælp til dommerne, siger han ifølge JydskeVestkysten.
Vejle fik blandt andet tilkendt to straffespark, Albæk fik selv annulleret et mål efter VAR-gennemsyn, mens Vejles tredje mål fik lov gælde, selv om linjedommeren ellers havde vinket for offside.
Læs også:Vejle-anfører om ny VAR-hverdag: Først er man helt nede og så helt oppe
De mange gennemsyn gav syv minutters forlænget spilletid, men at bedømme ud fra Mads Albæks udtalelser efter kampen var den megen ekstratid ikke besværet værd.
- Situationen, hvor jeg begik straffespark, blev ikke gennemset. Jeg kan ikke se forskel på, hvornår det skal bruges. Det er lidt øv. Det er ærgerligt på fodboldens vegne. Retfærdigheden skal selvfølgelig ske fyldest, men i dag kunne jeg ikke se hoved og hale i det. Jeg spurgte dommeren, om han ikke skulle se den igennem, men det ville han ikke, siger han til JydskeVestkysten.
Læs også:Vejle-forsvarer vil blive oppe: Vi står stærkere end sidst
Selv om dommeren ikke selv konsulterede VAR-skærmen, blev straffesparket efter alt at dømme set igennem alligevel. Det skal alle straffespark nemlig, men det foregår typisk af den dommer, der sidder i VAR-rummet, og som kommunikerer med kampdommeren.
Tv-billeder viste, at Albæk trak Vejles Wahid Fagir i trøjen i forbindelse med straffesparket. Selv forsvarer han sig med, at det var "måske i under et sekund".
Video Assistant Referee blev indført i Superligaen forud for denne sæson.
Læs også:Riddersholm øjner europæiske muligheder mod tjekker
Læs også:LIVE: Sådan gik det til, da Vejle nedlagde SønderjyskE
Læs også:Vejle vinder VAR-drama mod Sønderjyske