Det har længe stået klart, at Nikola Mirkovic ikke har en fremtid i SønderjyskE, efter at Superliga-klubben hentede både Lawrence Thomas og Nicolai Flø til keeperposten denne sommer. Og nu er den serbiske keeper også officielt fortid i klubben.
Nikola Mirkovic har nemlig fået revet sin kontrakt i stykket et år før tid. Det oplyser sønderjyderne på sin hjemmeside få timer, før transfervinduet lukker.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
- Vi har været meget glade for Nikola Mirkovic, der har været med til at skærpe konkurrencen på målmandsposten i den tid, han har været her, men han har ikke fået den spilletid, som han havde håbet på. Vi hentede to dygtige målmænd ind tidligt i sommerens transfervindue (Lawrence Thomas og Nicolai Flø, red.), og det har ikke gjort udsigten til spilletid bedre for Mirkovic, og vi har derfor ophævet kontrakten i fælles forståelse.
- Nu skal han et sted hen, hvor vejen til spilletid er kortere, end den har været her, og vi takker ham for tiden i SønderjyskE og ønsker ham alt det bedste fremover, siger Hans Jørgen Haysen til SønderjyskE's hjemmeside.
Læs også:Dommer forklarer Riel-udvisning: Et voldsomt og upassende sprogbrug
I alt nåede Nikola Mirkovic, der er 29 år, syv kampe for SønderjyskE. Han har tidligere spillet for klubber i Serbien, Bosnien og Grækenland.
Læs også:Medier: Vejle afviser stort millionbud på 17-årig angriber
Læs også:Avis: Svenn Crone kan være på vej til Superliga-klub
Læs også:Rygtet til Spanien: Sory Kaba afviser at være tæt på FCM-exit