Sønderjyske på jagt efter angriber: Topscorer eller Newcastle-dansker?
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Sønderjyske på jagt efter angriber: Topscorer eller Newcastle-dansker?

Både Elias Sørensen fra Newcastle og Ronnie Schwartz bliver nu sat i forbindelse med Sønderjyske.

Selvom Superligaen begynder i denne weekend, så er der stadig lige under en måned tilbage af transfervinduet, og derfor er der masser af tid til at lave flere handler rundt omkring i den bedste danske række. Eksempelvis i Sønderjyske.

Her peger den danske transferguru Søren Sorgenfri i sin blog på Nordicbets hjemmeside på, at man er ude efter en angriber til truppen.

Læs også:Newcastle-dansker tilbage efter skidt lejeophold: Det er håbløst

Sønderjyderne skulle særligt have vist interesse for den danske Newcastle-angriber Elias Sørensen, som dog også skulle have en række hollandske klubber at vælge i mellem. Hidil har det ikke været nemt for Sørensen at slå igennem i den engelske klub, og i sidste sæson var han udlejet til Carlisle uden den store succes.

Endvidere bliver der også nævnt en mulighed i FC Midtjyllands Ronnie Schwartz, som trods sidste sæsons topscorertitel i Superligaen er kommet meget i overskud hos de danske mestre, som har fået Junior Brumado tilbage fra lejeophold i Silkeborg.

Læs også:Newcastle kalder dansk angriber tilbage før tid

Schwartz har i det hele taget haft svært ved at få spilletid i opstarten, og han er heller ikke udtaget til FCM's kamp mod netop Sønderjyske fredag aften. Der bliver dog understreget, at der endnu ikke skulle være konkret interesse fra sønderjyderne på ham.

Ikke desto mindre skulle Hans Jørgen Haysen og resten af Sønderjyske-toppen være på udkig efter en angriber til truppen.

Læs også:FCM dropper Schwartz til Superliga-premiere - to profiler sidder ude

Læs også:Sisto-puslespillet: Her er seks muligheder for FC Midtjylland

Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub