Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE løfter på hatten over OB-scoring: Respekt for det

SønderjyskE havde et topholds lod, da holdet fik 1-1 ude mod OB efter et selvmål til sidst. Marc Dal Hende er glad for det ene point.

Fynboerne OB var foran og på vej mod tre vigtige point, men til sidst fik SønderjyskE med hjælp fra Jeppe Tverskov prikket en bold i nettet, og dermed gik begge mandskaber fra banen med et point.

OB kom foran på et flot spark fra distancen af Jens Jakob Thomasen, men SønderjyskE bevarede troen og fik udlignet.

Læs også:AaB-anfører: Det er utroligt frustrerende

- Vi vinder et point i dag. Når man scorer så sent, skal man være glad. Vi er farlige på vores kontraer, men vi bliver presset for langt tilbage i dag. Vi kan glade for et point, specielt når vi scorer så sent, konstaterer Marc Dal Hende over for TV3 Sport.

Han forklarer:

Læs også:OB-målscorer: Vi er sindssygt skuffede

- Vi får point, det er det, det handler om. Vi skal være bedre til holde bedre fast i kuglen, og så skal vi løfte os bedre i deres pres. OB er gode til at spille rundt om os, og Jens Jakob sparker den ind udefra, respekt for det. Men vi er svære at score imod, og det skal vi tage med videre, siger venstrebacken.

SønderjyskE fører fortsat Superligaen, men vinder FC Midtjylland ude mod AGF, overtager de forsvarende mestre også Superligaens førsteplads.

Det uafgjorte resultat betyder, at OB ligger nummer otte i dansk fodbolds bedste række med 11 point for ni kampe.

Læs også:Frustreret AaB’er: Vi skulle have haft tre point

Læs også:AaB og FCN spiller uafgjort i velspillet opgør

Læs også:Bedst og værst: Få lyspunkter i sløj kamp i Odense