Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE kæmper for sin eksistens: Ligakamp er vigtigere end pokalfinalen

Glen Riddersholm vil hellere slå Silkeborg IF lørdag end vinde pokalfinalen onsdag. For Superligaen er og bliver SønderjyskE's primære opgave.

Den kamp, SønderjyskE skal spille på onsdag, er den største i klubbens historie. Men det er vigtigere, at holdet vinder den kamp, det skal spille i morgen, siger Glen Riddersholm til Der Nordschleswiger.

SønderjyskE kæmper for at undgå den tredjeplads i sin pulje, der betyder nedrykningsplayoff. I de bestræbelser vil en sejr over Silkeborg IF være meget værd, mens konsekvenserne for et nederlag kan blive store. Omvendt har holdet ikke noget at tabe i pokalfinalen.

Læs også:Finurlig situation: SønderjyskE kan blive pillet ud af Europa-kapløb

- Vi kæmper for vores eksistens her. Overlevelse er og bliver vores primære mål, og hvis du spørger mig, hvad der er vigtigst, er der et klart svar. En sejr mod Silkeborg er vigtigere end en sejr i pokalen mod AaB, siger cheftræneren til Der Nordschleswiger.

Lykkes SønderjyskE med både at vinde pokalfinalen og undgå nedrykningsplayoff i Superligaen, venter en usædvanlig situation. Da bliver holdet nemlig trukket ud af den Europa-playoff, som det ellers skulle spille.

Hvordan det hænger sammen, kan man læse meget mere om her.

Læs også:SønderjyskE kritiserer uheldigt scenarie: Vil have det lavet om

Europa-playoff afgør samtidig, hvilke hold der ender på syvende- til tiendepladsen. Så hvis SønderjyskE bliver trukket ud, mister holdet muligheden for at blive nummer syv og de tv-penge, der i givet fald ville følge med.

- Det kommer til at være et syvcifret beløb. Hvor meget syvcifret det bliver, ved jeg ikke. Men om det var seks- eller måske endda femcifret, så har alt sin berettigelse. Ikke mindst i den her sæson, hvor vi alle jagter tab på forskellige indtægter. Det har uhyggeligt meget at sige, sagde sportschef Hans Jørgen Haysen i går.

Først skal holdet dog lige sikre sig mod overlevelse. Det arbejde fortsætter lørdag mod Silkeborg.

Læs også:SønderjyskE siger farvel til to spillere

Læs også:Optakt: SønderjyskE - Silkeborg IF

Læs også:Mere end 500 mennesker får adgang til pokalfinalen