SønderjyskE-chef bekræfter: Har indberettet FC København
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

SønderjyskE-chef bekræfter: Har indberettet FC København

Sportschefen bekræfter, at SønderjyskE har indberettet FC København.

SønderjyskE varslede, at de ville indberette FC København efter deres indbyrdes kamp søndag, og nu er de gået videre med sagen til Fodboldens Disciplinærinstans. Det bekræfter sønderjydernes sportschef, Hans Jørgen Haysen, ifølge TV2 Sport.

Hans Jørgen Haysen og kompagni mener således, at FC København havde indberettet en anden startformation end den, de brugte i opgøret.

- Når nogen ikke følger de gældende regler, så tror jeg, det er i alles interesse, at det bliver påpeget over for de relevante instanser. Så det er noget, vi er i fuld gang med at kigge på, siger Hans Jørgen Haysen til TV2 Sport.

Læs også:Tre point i tre kampe: Sådan ligger Thorup i forhold til tidligere FCK-trænere

FC København indberettede en time før kampstart deres startformation som en 3-5-2-formation, hvor Jens Stage spillede i forsvaret. Det gjorde han bare ikke i kampen, hvor han dannede midtbaneduo med Carlos Zeca.

Allerede undervejs i kampen påpegede Glen Riddersholm, at københavnerne indberettede en forkert startformation, og efter følgende kaldte han det for “en småklubsmentalitet”.

Nu skal Fodboldens Disciplinærinstans så vurdere, om FC København skal straffes i situationen. Hvis de findes skyldige, får de en bøde på 25.000 kroner.

Læs også:Randers og SønderjyskE er ikke alene: Her er fem skøre disciplinærsager

Kampen mellem SønderjyskE og FC København sluttede med en 3-1-sejr til københavnerne. 

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Der er krig om startopstillingerne

Læs også:Var det 3-5-2 eller 4-3-3 mod SønderjyskE? Thorup er selv i tvivl