Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE-bomber drømmer om Bundesligaen: Vil gerne spille der igen

Haji Wright har et succesfattigt ophold i Schalke 04 bag sig, men han vil hellere end gerne til Tyskland igen senere i sin karriere.

Med fem mål i seks kampe ligner Haji Wright et tidligt bud på sæsonens bedste indkøb i Superligaen. Men selv om angriberen hælder mål ind i øjeblikket, har det lagt fra altid været sådan. Han har blandt andet et succesfattigt ophold i Schalke 04 på cv'et, men Wright vil gerne til Bundesligaen igen, slår han fast over for Der Nordschleswiger.

Schalke var Wrights første fuldtidsprofessionelle klub, da han skiftede fra hjemlandet, USA, i 2015. Han scorede masser af mål for U19- og reserveholdene, men kun et enkelt for førsteholdet. Wright var desuden udlejet til Sandhausen i en sæson, men scorede også kun én gang der.

Læs også:SønderjyskE topper Superligaen: Der er en større modenhed i det her hold

I seneste sæson var han så i VVV Venlo i Holland, som ligeledes forløb uden den store succes. Men fortiden har altså ikke skræmt amerikaneren, der har som mål at nå fodboldens top, gerne Tyskland igen.

- Det er et fantastisk land og en fantastisk liga på et meget højt niveau. Der vil jeg helt sikkert gerne spille igen. Det var en interessant oplevelse, jeg gjorde hos Schalke i den første del af min professionelle karriere med stadionet, fansene, atmosfæren og hele historien, som Schalke har, siger Haji Wright til Der Nordschleswiger.

Læs også:Riddersholm jubler over sine angribere: Giver ro i defensiven

Den 22-årige angriber kom til SønderjyskE i august og har med sine fem scoringer lagt sig op på siden af Patrick Mortensen på toppen af topscorerlisten. Wright er endda kun 47,8 minutter i gennemsnit om at score sine mål.

Senest kom Wright igen på tavlen, da SønderjyskE slog Randers FC med 2-1 søndag eftermiddag. Han scorede også i den foregående kamp mod Brøndby IF.

Læs også:Slog Randers med 10 mand: Sønderjyske tager førstepladsen

Læs også:Bedst og værst: Sønderjyske-nyindkøb holdt Randers væk

Læs også:SønderjyskE-angriber spillede på hold med Raul: Jeg lærte meget