Det har betydet, at efterhånden en stribe danske musikere har stablet mini-koncerter på benene og skudt dem ud til danskerner via web-tv eller de sociale medier.
I den traditionsrige artikelserie 'En Stille Fodboldsnak” har Tipsbladet gennem årene talt med masser af musikere. De er kommet med mange guldkorn om fodboldens væsen og deres egne favorithold.
Vi har her samlet nogle af de bedste citater om fodbold – leveret af danske musikere.
Jens Unmack, forsanger i Loveshop. Fan af Viborg og Liverpool:
- Selvom jeg efterhånden har boet i København i mange år, så har jeg ikke følt mig fristet af nogen klub herovre. Jeg kommer fra Viborg, og det er dem, jeg holder med, og så er den ikke længere. Guderne skal vide, at det ville nemmere for Loveshop, hvis jeg var FCK-fan, for der er jo virkelig blevet opbygget en kulturloge af dimensioner i tilhængerskaren i Parken med mediefolk og mennesker fra musikbranchen. Der ligger en magt og en lang række vennetjenester i det tilhørsforhold, men fuck det. Jeg er ikke nogen cooligan, jeg holder med Viborg.
(Sagt i Tipsbladet 31. marts 2000)
Alex Nyborg Madsen, forsanger i Savage Affair og Led Zeppelin Jam. Fan af Brøndby IF:
- Jamen, sådan er jeg. Hvis jeg først fatter interesse for noget, så gør jeg det helhjertet, og jeg må indrømme, at jeg har tabt mit hjerte til Brøndby. Det opdagede jeg i hjemmekampen mod Herfølge i sommeren 1998. Det var en dødssyg kamp, der endte 0-0, men alligevel blev vi danske mestre. Jeg blev så rørt, at jeg måtte fælde en tåre. Der blev jeg klar over, at jeg ikke længere kunne løbe fra det. Nu var jeg blevet rigtig fan.
(Sagt i Tipsbladet 28. august 2000)
Michael Falch, solomusiker og tidligere forsanger i Malurt. Fan af AB:
- Jeg har interesseret mig for fodbold siden jeg kunne stå på egne ben, og den interesse har holdt ved lige siden. Som aktiv spiller ser jeg fodbolden som en oase fra al tilværelsens øvrige problematik. Når man spiller, så tænker man hverken på kærlighedsproblemer eller selvangivelser. Man laver en slags dogme-trip, hvor man lukker alt andet ude og nøjes med at være menneske i de 90 minutter, det varer.
(Sagt i Tipsbladet 1. december 2000)
Wili Jønsson, tidligere bassist i Gasolin. Fan af Fremad Amager:
- Det er der, hvor du kommer fra, der afgør, hvilken klub du kommer til at holde med. Jeg boede på Amager som barn, og derfor holder jeg med Fremad Amager. Og selv hvis man flytter, så skifter man jo ikke klub. Var jeg født og opvokset i Vejle, så var jeg sikkert blevet Vejle-fan. Af en eller anden grund, så er det hold, man holdt med som ung, noget særligt. Det er som om alting smelter sammen, når man er ung. Her skaber man sin identitet og bliver voksen. Det musik du hørte, din første kærlighed og fodbolden smelter sammen. Når du så flytter som voksen, er det svært ikke at have et kærlighedsforhold til barndomsklubben, får det ligger så dybt. Det er sikkert det samme, der gør, at indvandrere stadig holder med Tyrkiet, selvom de bor i Danmark.
(Sagt i Tipsbladet, februar 2002)
Poul Krebs, solomusiker. Fan af AGF:
- Min interesse er stor, men den er meget overordnet. Min branche gør, at man ikke kan følge med for alvor. Man ser det, man skal se, og får fat i det, man skulle have set. Den første kamp jeg så efter ombygningen af Parken, var Danmark-Spanien i 1993. Da Flemming Povlsen scorede, fik jeg en knap 200 kilo ungersvend ned over mig med en fadøl i hånden, fordi han havde glemt at sæderne klapper op. Jeg var meget tæt på at måtte bæres ud. Men det var et godt mål. Fra en spids vinkel.
(Sagt i Tipsbladet, maj 2003)
Keld Heick, musiker i flere orkestre. Fan af KB og FC København:
- Min morbror var glødende KB-tilhænger, og allerede som fire-fem-årig blev jeg slæbt med ind på KB's anlæg og til mange af kampene. Vi boede i Valby, så det var tæt på. Siden har KB bare været min klub, og da KB så sammen med B 1903 blev til FCK, så er det naturligvis FCK, jeg holder med. Det samme gælder bare ikke for min morbror. Han vil ikke acceptere FCK og sætter aldrig sine ben i Parken til FCK's kampe, men han ser altid KB i Danmarksserien.
(Sagt i Tipsbladet, marts 2004)
Simon Kvamm, forsanger i Nephew m.fl. Fan af Chelsea og Silkeborg:
- Jeg ser i høj grad fodbold som et frirum. Alle vil gerne snakke om de ting, jeg laver, men tit vil jeg hellere snakke om noget andet, og her er fodbold et bedre samtaleemne end vejret. Fodbold er med til at rense hjernen. Lige så tømt man er for energi rent fysisk efter en fodboldkamp, lige så genopfyldt er man mentalt. Ja, man kan sgu blive helt frisk af det, og når ens arbejde består af at udvikle ideer, så er det utrolig godt for hjernen at være helt væk i halvanden time. Nogle gange kommer man længere væk ude på en fodboldbane, end hvis man tog på en uges ferie til Afrika.
(Sagt i Tipsbladet, oktober 2004)
Lars Lilholt, forsanger i Lars Lilholt Band. Fan af Silkeborg IF:
- Jeg har det ikke svært med, at 'Tømrer' blev solgt til England. Det var fint nok. Men at Jesper Thygesen gik til Brøndby og at Bora og Thomas Røll skiftede til FC København. Det havde jeg det ikke godt med. Så hellere udlandet. Jeg har det svært med at sidde og juble mit hjerte ud over spillere, der i næste øjeblik stiller op for modstanderen. Så bliver det for meget entertainment over det.
(Sagt i Tipsbladet, december 2004)
L:Ron:Harald, musiker og rapper. Fan af SønderjyskE:
- Det er SønderjyskE, der tæller. Jeg kommer derfra, og jeg kan godt lide, at de eksperimenterer og træder deres barnesko. De fumler sig igennem det. Det bliver normalt betegnet som en svaghed, men jeg synes, det er charmerende, at de ikke er glatte og mekaniske og bare smadre igennem det hele, og jeg tror sgu, at de rykker op. Da jeg flyttede til Århus, blev jeg slæbt med til nogle AGF-kampe og fik en vis sympati for dem. Men SønderjyskE er stadig det vigtigste, og jeg skal også på stadion et par gange om året for at mærke suset, men det bliver for lidt, for jeg har travlt og er blevet ældre og mere doven.
(Sagt i Tipsbladet, 12. oktober 2007)
Peter Sommer, solomusiker og en del af duoen De Eneste To. Fan af Silkeborg IF:
- Fodbold. Det er sådan min barndom lugter. For eksempel havde jeg en kammerat, som jeg altid sad og så sportslørdag ovre hos. Vi skiftedes til at tage notater fra kampen, og så gik lørdag aften som regel med, at man sad inde ved sin fars gamle skrivemaskine og lavede et kampreferat af dagens kamp i Sportslørdag og satte nogle billeder op, man havde fundet i avisen.
(Sagt i Tipsbladet, 31. oktober 2008)
Michael Simpson, solomusiker. Fan af Grimsby:
- For mig blev det Grimsby, og når vi fejrede jul derovre i gamle dage, så var det fast, at vi tog på Blundell Park 2. juledag, hvis Grimsby spillede hjemme. Det var en speciel oplevelse og egentlig temmelig trist, for det er et lidt dystert sted, omend det ikke er så slemt som Hull ovre på den anden side af Humber-floden. Hvordan kan man beskrive det? Hmm, forestil dig, hvis Esbjerg lå i Rumænien.
(Sagt i Tipsbladet, 11. marts 2009)
Martin Brygmann, solomusiker og tidl. del af trioen Det Brune Punktum. Fan af FC København:
- Jamen, jeg bliver bare ikke lige så glad for godt skuespil eller en dygtig musiker, som jeg bliver for et godt mål. Det er lige så stor kunst, men et godt mål gør noget med din krop, og der er mål, man aldrig glemmer. Jeg har for eksempel set Ghita Nørby på Det Kongelige, og jeg kan også godt huske det, men det er ikke lige som EM-kampen mod Belgien i 1984, hvor Danmark kommer tilbage fra 0-2 og vinder 3-2. Det glemmer man jo aldrig. Det handler om følelser, og det rammer et helt andet sted i kroppen. De her fodboldspillere er jo mennesker, der har berørt én dybt. Og så løber de bare rundt og sparker til en bold. Det er virkelig åndssvagt.
Martin Højland, udgør halvdelen af Den Sorte Skole. Fan af Brøndby IF:
Om Diego Maradona
- Han var for fed i den slutrunde. Lionel Messi er muligvis i dag en bedre spiller, men der er noget over de tidligere stjerner. Dengang kunne man godt være verdens bedste fodboldspiller og alligevel skeje ud. Maradona slap afsted med at skyde med haglgevær mod journalisterne uden, at hans legendestatus blev ødelagt. Hvor fedt er det lige. Nutidens stjerner er blevet nogle pæne afrettede supermaskiner, mens man dengang havde noget x-factor. Der var personlighed bag, og det var for vildt, da han tog til Napoli, blev venner med mafiaen og var med til at løfte hele Syditalien. Det kan ikke lade sig gøre længere. Lige meget, hvor dygtig Cristiano Ronaldo og Messi er, vil de aldrig kunne opnå den samme legendestatus som en Maradona.
(Sagt til tipsbladet 2013)
Artiklen er bragt første gang på tipsbladet.dk i 2016.