I foråret 2012 debuterede Daniel Norouzi i Brøndby IF, og han blev hurtigt fast mand i startopstillingen i klubben, hvor han også havde fået sin fodboldopdragelse. Men han slog aldrig helt igennem, og det skyldes blandt andet klubbens situation i perioden, mener han.
Det fortæller Daniel Norouzi til Ekstra Bladet.
Læs også:Optakt: AC Horsens - Brøndby IF
Da Daniel Norouzi blev rykket op på førsteholdet på vestegnen, lå klubben i den tunge ende af Superligaen, mens der også var uro i kulissen, hvor klubben var i økonomiske problemer. Meget af uroen omkring Brøndby gjorde det ikke nemt for et talent at slå til.
- Mit manglende gennembrud i Brøndby er en kombination af mange ting. Der blev skiftet utrolig meget ud, holdet fungerede ikke, og derfor var det som talent svært at falde til i de omgivelser, siger Daniel Norouzi til Ekstra Bladet og erkender, at han formentlig hverken gjorde det godt nok eller var klar til Superliga-fodbold.
Læs også:Optakt: AaB - AGF
Daniel Norouzi forlod Brøndby IF i 2013 efter 19 kampe for førsteholdet og har siden spillet for Vejle Boldklub og Næstved BK i NordicBet Ligaen. I dag spiller han for FC Helsingør i 2. division.
Læs også:Brøndby har tre nye ansigter i truppen til Horsens
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:Spilforslag til Superligaen: Syv bets til en vild afslutning søndag