Magnus Kofod Andersen har fået en fesen start på fodboldtilværelsen i støvlelandet.
Den tidligere FC Nordsjælland-profil skiftede i sommer til Serie B-klubben Venezia, og midtbanespilleren havde sin fremtid tidligt på plads, således han kunne deltage i hele opstarten sammen med sine nye holdkammerater.
Det har dog været vanskeligt for 23-årige Magnus Kofod Andersen og tilspille sig en plads på holdet, og sæsonens første fem kampe har blot budt på 21 minutter på banen. Dem fik han for knap en måned siden i Serie B-premieren mod Genoa.
Fra bænken har danskeren kunnet se sine holdkammerater få en lunken start på sæsonen. Fire ligakampe har kun budt på en enkelt sejr, og holdet er allerede slået ud af pokalturneringen.
Magnus Kofod Andersen har indgået en aftale med Venezia frem til sommeren 2025.