Slem hovedskade ramte Martin Ørnskov: Det vil jeg aldrig opleve igen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Slem hovedskade ramte Martin Ørnskov: Det vil jeg aldrig opleve igen

Martin Ørnskov har været hårdt ramt af en hjernerystelse.

Martin Ørnskov var med for Lyngby Boldklub i de to afgørende kampe mod Hobro IK, som sikrede de kongeblå en sæson mere i Superligaen, men i størstedelen af sæsonen har anføreren ikke kunnet bidrage.

Den 34-årige midtbanespiller har været hårdt ramt af en hjernerystelse, og hovedskader er som bekendt noget, der er kommet et større og større fokus på i fodboldens verden de seneste par år.

Og det er med god grund, fastslår Martin Ørnskov.

Læs også:Her er programmet for Superligaen: FCK og Brøndby i tidligt møde

- Sæsonen har været lidt af en rutsjebane tur for mig. Både jeg og klubben fik en rigtig god start på Superligaen, men så fik jeg en hjernerystelse, som holdte mig ud i 10 måneder, og det har været nogle meget hårde måneder, fortæller han til tipsbladet.dk og fortsætter:

- Jeg fik presset citronen for meget, og så kom regningen. I starten handlede det om at få en bare nogenlunde hverdag, og det er altså en meget voldsom oplevelse at have en hjernerystelse. Det er ikke noget, jeg nogensinde vil opleve igen, og jeg vil ikke ønske det for selv min værste fjende.

Martin Ørnskov gjorde comeback for Lyngby Boldklub kort efter coronapausen, og i begge opgør mod Hobro fik han 90 minutter.

Læs også:Disciplinærinstans forsvarer straf til spyttende Louati

Det var to højdramatiske kampe, som også gjorde indtryk på en garvet spiller som Ørnskov.

- Jeg er meget glad for, at det endte godt. Det var to sjove kampe at spille, men jeg er jo heller ikke klubejer, og jeg kan godt forstå, at det var knap så sjovt for dem at sidde og se på. Jeg jeg synes, det var fedt inde på banen, og jeg forsøgte faktisk at nyde det. Det var to vanvittige mentale kampe, hvor man var hele følelsesregistret igennem, fastslår han.

Martin Ørnskovs kontrakt med Lyngby Boldklub er udløbet, og det er uvist, hvad fremtiden bringer. Veteranen har selv nævnt et skifte til barndomsklubben Silkeborg IF som en mulighed - læs mere om det her. 

Læs også:Tidligere Esbjerg-profil om Thierry Henry: Han ødelagde mig

Læs også:Daniel Christensen indstiller karrieren: Skal være ejendomsmægler

Læs også:Lyngby-træner forklarer halsgreb: Hverken farligt eller voldsomt