SL-profil kan snart hentes gratis: Man ved aldrig

Efter en stærk debutsæson i Superligaen kan Filip Djukic være på vej mod et klubskifte til sommer, hvor Hvidovre IF-målmanden har kontraktudløb. I første omgang har Djukic dog fuldt fokus på at redde Hvidovre, som den montegrinske landsholdskeeper holder utroligt meget af.



Tipsbladet i Hvidovre. 

Efter 26 års fravær vendte Hvidovre IF i sommer tilbage til Superligaen, men indtil videre har gensynet med landets bedste række været en hård omgang for Vestegnsklubben. 

Med syv point i 17 kampe ligger Hvidovre isoleret i bunden af Superligaen, og Filip Djukic lægger heller ikke fingre imellem, da Tipsbladet møder målmanden på Hvidovre Stadion til en snak om oprykkernes svære situation. 

– Efterårssæsonen har ikke været særligt god. Tabellen taler sit tydelige sprog om, at det pointmæssigt ikke har været særligt godt, lyder det fra Filip Djukic. 

Med ni point op til Randers FC på den rigtige side af nedrykningsstregen ser situationen unægteligt svær ud for Hvidovre, men Filip Djukic har på ingen måde kastet håndklædet i ringen. 

– Jeg tager én kamp ad gangen. Det er det kedelige svar. Vi prøver at vinde hver eneste kamp, og så må vi jo se, hvad det rækker til.

– Én ting er i hvert fald sikker, og det er, at jeg ikke kan gøre andet end at tro på det, indtil det er matematisk bevist, at det ikke kan lade sig gøre. Ellers kan det hele ligesom være lidt lige meget, siger Filip Djukic. 

Som hold har det været op ad bakke for Hvidovre i denne sæson, men for Filip Djukic har det personligt været mere opmuntrende. Den 24-årige målmand er af flere eksperter blevet fremhævet som en af Hvidovres profiler.

– Overordnet set føler jeg i hvert fald, at jeg står tilbage og har gjort alt, hvad jeg overhovedet har kunnet i den første halvdel af sæsonen. Det er det mindset, jeg har haft til hver kamp, at når kampen er færdig, så vil jeg ikke stå tilbage og være i tvivl om, at jeg kunne have gjort mere. Så det er jeg tilfreds med.

– Men det er da rart at få anerkendelse fra nogen, der har forstand på fodbold.

Drengedrøm blev til virkelighed i Budapest
De stærke præstationer i Superligaen førte i november til en landsholdsdebut for Filip Djukic, da Hvidovre-målmanden blev indskiftet i en EM-kvalifikationskamp mod Ungarn, foran omtrent 60.000 tilskuere på Puskas Arena. Det endte med et 3-1-nederlag, men Filip Djukic fik et minde for livet i Budapest. 

– Det var en kæmpe oplevelse. Jeg kan ikke andet end at smile og blive glad hver gang jeg tænker på hele oplevelsen. At få sin drøm opfyldt, det er kæmpestort.

– Det har altid været en drengedrøm for mig, så det var virkelig fedt at kunne få det realiseret. Og det giver kun mere blod på tanden og mere motivation, fortæller Filip Djukic. 

Med landsholdsdebuten for Montenegro og de stærke præstationer for Hvidovre er det næppe usandsynligt, at andre klubber har fået øjnene op for Filip Djukic, der til sommer har kontraktudløb i Hvidovre. Målmanden holder dog kortene tæt til kroppen, da han bliver spurgt, om han har hørt om interesse fra andre klubber. 

– Det vil jeg helst ikke kommentere på, fordi jeg er på kontrakt i Hvidovre indtil sommer. Hånden på hjertet er det faktisk det, jeg har fokus på. Ikke så meget andet. Det er måske lidt det kedelige svar, men hver gang, jeg har spillet en kamp, så er vores næste kamp det eneste, jeg har haft fokus på, lyder det fra Filip Djukic, der understreger, at han holder rigtig meget af Hvidovre. 

Men hvis en anden Superliga-klub kommer og siger, at de gerne vil have dig til sommer, kunne det så være interessant for dig?

– Man ved jo aldrig nogensinde, hvad der sker i fremtiden. Det er svært at svare på. Men jeg er glad her, hvor jeg er.

– Hvidovre betyder sindssygt meget for mig, og det er det, jeg har fokus på. Så hvad der sker til sommer, det tager vi til den tid. Men jeg har forlænget mange gange i Hvidovre, siger Filip Djukic. 

Kan du se dig selv forlænge i Hvidovre, hvis I overlever i Superligaen?

– Som sagt er det langt ude i fremtiden, og man kan selvfølgelig gøre sig overvejelser, men jeg har fokus på det, jeg render rundt og laver lige nu. Og det er i Hvidovre, hvor jeg har kontrakt.

– Så hvad der kommer til at ske til sommer, det tager jeg først stilling til der, lyder det afslutningsvist fra Filip Djukic. 

Filip Djukic og Hvidovre IF indleder forårssæsonen hjemme mod Randers FC søndag den 18. februar. 

QuizMaker





Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken



TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’



Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske! 

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer



Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti