Skurken Larsen: Jeg er så uheldig, som jeg kan være
Foto: Getty Images
Superliga

Skurken Larsen: Jeg er så uheldig, som jeg kan være

En frustreret Nicolai Larsen mener, at Lyngby var heldige med at score i fredagens opgør mod FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland dominerede på spil og chancer, men måtte nøjes med et point i fredagens lokalopgør mod Lyngby.

Nicolai Larsen blev den store skurk med et stort målmandsdrop i anden halvleg, hvor Rezan Corlu gjorde det til 1-1, og keeperen var utrolig frustreret over sit eget uheld.

Læs også:Lyngby-stopper: Retfærdigt nok med et point

- At vi ikke vinder (er jeg mest skuffet over). Jeg synes, at vi leverer en god indsats, og så får de jo - altså det er et pismål. Jeg er jo så uheldig, som jeg kan være. Jeg glider i dét, at han sparker, og så kan man ikke røre sig, så de havde heldet med sig i dag, udtaler han til TV3 Sport.

Den tidligere AaB-mand afviser samtidig, at bolden blev rettet af undervejs mod mål.

Læs også:Efter chancehav: Lyngby redder æren mod FC Nordsjælland

- Nej, den bliver overhovedet ikke rettet af. Men lige da jeg skal til at træde afsted, glider mit højre ben ned på mit venstre, og der er bare ikke noget at gøre, kan man sige. 

FC Nordsjælland indtager en aktuel sjetteplads i Superligaen med 17 point efter 12 kampe.

Læs også:Bedst og værst: Exceptionel frisparkskasse og hullede handsker i Farum

Læs også:Lyngby-boss: FCN er blevet en helt anden klub, end vi vil være

Læs også:Rygaard før Lyngby-møde: De føler sig måske en smule som lillebror