Skuffet Ahlmann efter Prica-rødt: Mangler cleverness
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Superliga

Skuffet Ahlmann efter Prica-rødt: Mangler cleverness

Tim Prica røde kort efter 12 minutter kom på et tidspunkt, hvor AaB følte de var ved at score.

AaB tog til Lyngby og fik et point med hjem i baggagen. Et bedre resultat end i fjor, hvor de tabte 2-0 til samme modstander.

Men et rødt kort til AaB's nyindkøb Tim Prica gjorde det svært for nordjyderne at tage alle tre point med hjem.

Læs også:Jon Dahl efterspørger hjælp til dommerne

- Det røde kort kom på et rigtig skidt tidspunkt, for der følte vi virkelig, at vi havde momentum, og at det egentlig bare var et spørgsmål om tid, før vi havde puttet det ene mål ind, der havde været nok i dag.

- Vi har talt meget om, at vi skal sørge for at stoppe omstillinger imod os, men det skal nok ikke lige være på den måde. Så en smule mere cleverness vil ikke gøre noget, siger venstrebacken Jakob Ahlmann til nordjyske.dk.

Læs også:AGF-træner lovpriser Hausner: Kan nå europæisk topklasse

Trods skuffelsen er venstrebacken optimistisk forud for næste opgør mod AC Horsens, som han føler nordjyderne har godt styr på.

- ...men ligaen er skåret ned til 12 hold, og der er kvalitet hos alle. Så det er ikke en kamp, vi skal tage let på, slutter han.

Læs også:Tilbagevendt Hamalainen: En speciel følelse

Læs også:Jonas Dal træt af rødt kort til Horsens: VAR spiller fallit i den situation

Læs også:Fik rødt kort i sin debut: Tim Prica tager skylden for AaB-pointtab