Brøndby IF, FC København og Lyngby Boldklub. Det er de tre klubber, den 18-årige målmand Jonathan Ægidius har skullet vælge imellem.
Lyngby Boldklub ville gerne forlænge hans kontrakt, mens Brøndby IF og FC København har trukket i ham på hver sin fløj. I sidste uge kom det frem, at Ægidius har valgt at indgå en aftale med Brøndby IF fra den kommende sæson. Han skifter på en fri transfer til de blå-gule.
- Vi er sindssygt ærgerlige. Vi synes, Jonathan har været inde i en god udvikling, siden han kom til os, og vi har prioriteret ham. Det er vel også vores skyld, han er landsholdskeeper, så det, synes vi, er vildt ærgerligt, siger Andreas Byder, der er administrerende direktør i Lyngby Boldklub, til Eurosport.
Læs også:Transferplanen: Lyngby og Brøndby til forhandlingsbordet?
Han forstår ikke, at Jonathan Ægidius har valgt at skifte til Brøndby IF.
- Nej, overhovedet ikke. Men det er jo hans valg. Én eller anden dag håber jeg da, at jeg kan drikke en kop kaffe med ham og høre hans bevæggrunde for det.
Lyngbys kamp for at forlænge med Jonathan Ægidius samt FC København og Brøndbys sværmeri har været flittigt beskrevet i BT, der flere gange har kunnet bringe nyt i sagen.
Læs også:Brøndby henter ombejlet stortalent for snuden af FC København
Især det forløb ærgrer Lyngby-direktøren.
- Det er bagsiden af medaljen. Der sidder en 18-årig dreng hjemme hos sin mor og far i Frederiksvæk og skal vælge klub, og så kan han læse om hele forløbet i BT. Det er sgu ikke særlig kønt. Jeg kan da godt se, at der er nogle, der bruger medierne til at spille klubberne ud mod hinanden, siger Andreas Byder.
Du kan se hele interviewet med Lyngby-direktøren i videoen i toppen af artiklen.
Læs også:FCK og BIF jagter Lyngby-talent: Det gør ondt på os at se mediecirkusset
Læs også:Transferstrid: Brøndby og FCK kæmper om samme spiller
Læs også:Transfersnak med "CV": På denne front sker der noget på et tidspunkt