Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle har seks tvivlsomme spillere til forårspremieren

Vejle Boldklub er uden flere profiler i onsdagens generalprøve inden Superliga-premieren.

Vejle Boldklub kan være uden en håndfuld profiler, når de i næste uge tager hul på forårssæsonen i Superligaen mod AGF.

Onsdag skal oprykkerne spille deres sidste testkamp inden forårspremieren, når de møder Esbjerg fB fra 1. division, og det bliver uden hele seks ukampdygtige spillere. Der er tale om Allan Sousa, Jacob Schoop, Mads Greve, Matthew Briggs, Lucas Jensen og Thomas Gundelund.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Det oplyser Vejle Boldklub på sin hjemmeside, hvor de samtidig noterer, at det er uvist, om de seks bliver klar til kampen mod AGF i Superligaen.

Af de seks spillere er de tre førstnævnte - Allan Sousa, Jacob Schoop og Mads Greve - nogle af Vejle Boldklubs største profiler, og de er faste i startopstillingen. De tre øvrige har ikke været fast inventar i startopstillingen i den indeværende sæson. 

Læs også:Stopper brød med Superliga-klub: Har interesse fra flere lande

Vejle Boldklub har udtaget følgende 20 spillere til generalprøven mod Esbjerg fB, der spilles onsdag klokken 12.00:


2. Malte Amundsen
3. Viljormur Davidsen
4. Juhani Ojala
6. Saeid Ezatolahi
9. Wahid Faghir
10. Diego Montiel
11. Arbnor Mucolli
16. Ylber Ramadani
19. Luis Henrique
21. Indy Groothuizen
22. Denis Kolinger
26. Leonel Montano
34. Lundrim Hetemi
35. Ivan Repyakh
44. Tobias Mølgaard
45. Alexander Brunst
66. Tobias Sommer
77. Kevin Yamga
Peter Ullum
Oliver Olsson

Læs også:Superligaens bundprop tankede vigtig selvtillid

Læs også:Vejle jagter forstærkning: Det er åbenlyst, hvor vi er mest sårbar

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub