FC Midtjylland har været uden Cho Gue-sung i begyndelsen af sæsonen, og sydkoreaneren bliver ikke klar til at spille for midtjyderne lige foreløbigt.
Angriberen fik foretaget en operation efter afslutningen på sidste sæson, og FC Midtjylland oplyser nu på klubbens hjemmeside, at han har haft en komplikation efter operationen, der forlænger hans genoptræningsperiode.
Det kan ikke anslås, hvor længe Cho må undværes, men det forventes at være de kommende måneder.
Derudover må Thomas Thomasberg se bort fra Paulinho de næste otte uger.
Den brasilianske back blev skadet i sæsonpremieren mod AGF, og han har nu gennemgået en mindre operation, der holder ham ude indtil oktober.
Tipsbladet kunne tirsdag afsløre, at FC Midtjylland køber Christian Sørensen i FC København til den skadesramte venstreback. Læs mere HER.