SJE efter overtagelse: Vi kan få råd til noget, der ellers ikke var muligt
Endnu en Superliga-klub er kommet på udenlandske hænder. SønderjyskE blev tirsdag overtaget af den amerikanske Platek-familie, hvor Robert Platek arbejder inden for investering og blandt andet tidligere har lånt penge til engelske Sunderland.
Nu er det så SønderjyskE, der håber på at få gavn af den nye amerikanske ejer, der ud over fodboldklubben også har købt SønderjyskE Ejendomme.
Læs også:Optakt: Viktoria Plzen - SønderjyskE
Og hos den administrerende direktør er der glæde over handlen, som han håber og tror på kan være med til at sikre klubben noget kvalitet på den lange bane.
- Der er nye muligheder for os, og vi kan blive mere robuste. Vi kommer til at få råd til en eller to ting, som ellers ikke var muligt tidligere, men at vende alt på hovedet og sparke de folk ud, der har bygget det hele, kommer vi kke til at gøre. Alt er nyt, og det er for tidligt at være specifik, men det kan godt tænkes, at vi skal forstærkes. Men man kan forstærkes på flere måder: På banen, i klubbens infrastruktur eller i talentsektoren, siger administrerende direktør Klaus Rasmussen til Der Nordschleswiger.
Læs også:Atangas målkrise blev afsluttet: Har været noget af det hårdeste
SønderjyskE har tre point efter de første to kampe i den nye sæson. Klubben tager hul på det europæiske eventyr, når man torsdag møder tjekkiske Viktoria Plzen på udebane. Der er kampstart klokken 18.00 i Tjekkiet.
Læs også:Superliga powerranking: Derfor bliver Brøndby overhalet af FC Midtjylland
Læs også:Medie: Svensk topklub jagter dansker i Tyskland
Læs også:Tipsbladets chefredaktør om SønderjyskE-salg: En vaccine mod nedrykning