Manchester United var på forhånd udråbt som storfavoritter inden dagens FA Cup-opgør mod Tranmere, og De Røde Djævle levede i den grad op til favoritværdigheden.
Efter blot 10 minutter leverede Harry Maguire et vaskeægte drømmemål, da han kanonerede bolden i netmaskerne. Det var englænderens første mål for Manchester United, men han var ikke dagens eneste sjældne målscorer.
Få minutter efter ville Diogo Dalot også lege med, men her stoppede det ikke for United.
Læs også:Guardiola slår fast: Liverpool bliver mestre
Efter par minutter efter Dalots scoring trak Maguire igen med frem, hvorefter han spillede bolden til Jesse Lingard, der scorede sit første mål i 13 måneder.
Herefter holdt Manchester United sig fra scoringer i godt og vel 25 minutter, før de igen kunne juble over et mål.
Denne gang blev et hjørnespark slået ind i panden på Phil Jones, som scorede for første gang siden 2014.
Læs også:Stolt Thomas Frank efter Leicester-nederlag: Vi kunne have vundet
Ole Gunnar Solskjærs tropper havde dog endnu et mål i ærmet i 1. halvleg, da Anthony Martial på flotteste vis scorede til 5-0.
Kampen var dermed afgjort ved pausefløjt, men Manchester United var ikke helt færdige med at score.
10 minutter inde i 2. halvleg omsatte Mason Greenwood et straffespark til 6-0, der endte med at blive kampens resultat.
Læs også:Chelsea er videre i FA Cup efter sejr over Hull
Læs også:Arteta: Vi er nødt til at vinde trofæer igen
Læs også:Tottenham skal i omkamp mod Southampton og Højbjerg efter remis