Anders Hagelskjær er formentlig snart fortid i Silkeborg IF. Det bekræfter sportschef Jesper Stüker over for Midtjyllands Avis.
Den 23-årige forsvarsspiller er fast mand i Søhøjlandet, og han har spillet meget tæt på samtlige minutter for Silkeborg IF i 1. division i denne sæson. Sådan bliver det næppe i den kommende sæson.
Læs også:Tidligere Superliga-spiller langer ud efter klub: Jeg fortjente mere
Anders Hagelskjær har kontraktudløb i Silkeborg IF til sommer, og klubben har mere eller mindre afskrevet stopperen på længere sigt.
- Hagelskjær vil gerne prøve noget andet, og derfor vil han gerne lade den stå åben. Det er sådan, det er, siger Jesper Stüker til Midtjyllands Avis.
Læs også:Superliga powerranking: Målene sejler ind
Sportschefen fortæller desuden i interviewet, at Silkeborg IF håber at forlænge kontrakten med Magnus Mattsson, der har været klubbens helt store spiller i denne sæson. Mattssons aftale udløber også efter denne sæson.
Silkeborg IF er på fjerdepladsen i 1. division.
Læs også:Nye transferregler i England: Får stor betydning for klubberne
Læs også:Uheldig Silkeborg-spiller: Der har været megen smerte
Læs også:Moneyball i Superligaen? Amerikanere vil købe dansk klub