Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg IF er blevet solgt til udenlandsk ejer

Silkeborg IF er blevet solgt til en gruppe, der hedder Trivela.

Trivela Group er ny ejer i Silkeborg IF A/S.

Det skriver klubben i en selskabsmeddelelse.

Trivela Group er en sportsinvesteringsselskab, der specialiserer sig i multiklubejerskab og blandt andet også har klubber som Walsall og Drogheda United FC.

Prisen for de 80 procent af aktiekapitalen er 120 millioner kroner, og derudover får moderselskabet bag fodbolddelen også 41,9 millioner kroner.

Silkeborg IF Invest A/S sælger udelukkende rettighederne til fodbolddelen, så Trivela Group får ikke rettigheden til Papirfabrikken, som er en lukrativ forretning for selskabet.

Aftalen skal stadig godkendes på en ekstraordinær generalforsamling, men det ventes at være en formsag. 

Som en del af aftalen bliver ledelsen med administrerende direktør Kent Madsen i spidsen siddende.