Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-back: En bet for Brøndby ikke at have Wilczek med

Med fire point i to kampe og en modstander uden sin topscorer ser Silkeborgs Frederik Møller hjemmeholdet gå ind med et lille plus i forhold til mandagens modstander, Brøndby

I seneste rundes Brøndby-sejr over Randers fik topscorer og anfører Kamil Wilczek en mindre hjerneblødning i kampens tillægstid, hvor han fik et dumt rødt kort for at stange en modstander. Det holder ham ude af dagens kamp mod Silkeborg, og det er naturligvis ikke noget, de klager over i Søhøjlandet.

- Det er selvfølgelig en bet for Brøndby ikke at have deres topscorer med, ligesom det ville være en bet for os ikke at have Ronnie (Schwartz, red.) med. Forhåbentlig er det et lille plus til os, lyder det fra Silkeborgs venstreback Frederik Møller til klubbens hjemmeside.

Læs også:Ståle om mange kampe: Det har været en syg periode

Her fortæller han også, at det ellers hårdt prøvede Silkeborg-mandskab har fået et godt skud selvtillid efter de seneste to runder, som udover uafgjort mod Hobro i seneste runde også har budt på sæsonens første sejr, som kom mod AGF.

- Det har givet en tro på tingene, om at vi godt kan være med. Selvom jeg egentlig synes, at vi hele vejen igennem har troet på, at vi godt kunne vinde alle de kampe, vi gik ind til, så har det lige taget den største byrde, at vi er kommet rigtig på tavlen. Så det skal vi tage med ind til på mandag (i dag, red.).

I Silkeborg forventer de sæsonrekord på JYSK Park med op mod 6.000 tilskurere på lægterne, og det er en kulisse, som Frederik Møller ser frem til at spille i.

- Det er altid fedt, når der er mange mennesker på stadion. Det er også en federe oplevelse for dem, som kommer på stadion, at der er en god stemning, og det gør også, at kampen bliver mere intens.

Søndag aften kunne Silkeborg melde om 5.5000 solgte billetter til kampen, som begynder i aften kl. 19:00. 

Læs også:Silkeborg har Flinta tilbage: Se truppen til kampen mod Brøndby her

Læs også:Mraz er klar til udfylde Wilczeks rolle

Læs også:Kent Nielsen vil fortsætte god form mod Brøndby: Vi har muligheder

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - Brøndby IF