Video : Tipsbladet
Superliga

SIF-stopper efter sejr: Det var sindssygt dejligt

Det var en lettelse for Silkeborg IF at få tre point mod Hobro IK, fortæller Simon Jakobsen, der vil tanke mere selvtillid mod FC Helsingør i weekenden.

Silkeborg IF sikrede sig torsdag en sejr, da de slog Hobro IK på hjemmebanen JYSK Park i Silkeborg, og det var tre tiltrængte point. Det fortæller holdets anfører, Simon Jakobsen, der til gengæld sad over med karantæne. Og den positive oplevelse skal der bygges videre på, når modstanderen på søndag hedder FC Helsingør.

– Vi skal forhåbentlig tanke noget mere selvtillid. Det var utrolig dejligt at vinde kampen i går. Også for os, som af den ene eller anden grund ikke spillede. Det kan tydeligt mærkes, at det var sindssygt dejligt at få en sejr.

- Så at få en igen på søndag kunne være rigtig vigtigt, og et meget, meget godt afsæt til først semfinalen (i pokalturneringen, red.) på onsdag men også videre ud, fortæller Jakobsen ifølge klubbens hjemmeside.

Men det bliver en noget anderledes opgave, når Silkeborg IF skifter deres egen kunstgræsbane ud med FC Helsingørs græsbane, der har fået kritik på det seneste. Det er noget, de skal indstille sig på, understreger Jakobsen.

– Det er jo nok lige skridtet videre fra de dårlige baner, vi har været ude på i de sidste uger. Den ser ekstrem dårlig ud, og det må vi jo så indstille os på. Den var heller ikke god sidste gang, vi var derover. Der formåede vi ikke at indstille os ordentlig på det. Det er vi blevet klogere på, og det må vi jo vise, at vi er parate oveni hovederne til at sætte vores spil op efter.

Hvis Silkeborg IF undgår et nederlag, vil de være sikret tredjepladsen i pulje 1, hvilket betyder, at de skal møde sidstepladsen fra pulje 2 i playoffkampene om nedrykning.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.