Video : Tipsbladet
Superliga

SIF-legende tog til Kina: Selvfølgelig er der noget økonomi i det

Henrik Ipsen byttede for godt et år siden Silkeborg IF ud med et job i kinesiske Henan Jianye, og det er både et spændende og lukrativt job.

Silkeborg IF-legenden Henrik Ipsen stoppede som målmandstræner i den jyske klub for godt et år siden, da han blev tilbudt et job i den kinesiske klub Henan Jianye, og Ipsen trives i "Riget i Midten", fortæller han i et interview med Midtjyllands Avis.

I Henan Jianye huserer blandt andre den tidligere AaB-spiller Christian Bassogog, men det er naturligvis klubbens kinesiske målmænd, Henrik Ipsen arbejder tættest sammen med, og det giver en spændende hverdag.

Læs også:Superliga-boss: Alle er skræmt til døde

En hverdag, der også er velbetalt.

- Selvfølgelig er der noget økonomi i det. Det er ingen hemmelighed. Der er ingen grund til at sidde og spille dum og sige, at der ikke er det. Men der er også noget spændende ved det, når vi spiller kampene. Det er stort land, og det er interessant at være her. Man lærer nogle ting og bliver kastet ud på dybt vand. Når vi spiller, er der 20.000-40.000 mennesker, der sidder og kigger. Fodbolden bliver også bedre og bedre, siger Henrik Ipsen til Midtjyllands Avis.

Læs også:SIF har tjent fedt på spillersalg: Det kommer os til gode i denne tsunami

46-årige Henrik Ipsen tørnede ud for Silkeborg IF i størstedelen af sin aktive karriere, og han spillede 163 kampe for klubben fra Søhøjlandet.

Hans kontrakt med Henan Jianye løber for resten af 2020. 

Læs også:Superliga-chef om aflyst sæson: Næsten ikke til at bære

Læs også:FCM-boss: Junior Brumado er en klassespiller

Læs også:Krisen kradser: Men Superliga-klubberne ser bort fra lønnedgang