SIF-back overvejer fremtiden: Vil gerne spille på øverste hylde
Lørdag sagde Silkeborg IF farvel til syv spillere, da klubben vandt med 2-0 over Lyngby Boldklub. De syv fik blomster i forbindelse med det, der bliver deres sidste hjemmekamp for klubben. Det kan dog være, at sommeren skal bruges på at sige farvel til flere - i hvert fald lufter Svenn Crone, at han har overvejelser om fremtiden. Det siger han til Midtjyllands Avis.
Silkeborg købte Svenn Crone for et par år siden i Brøndby IF, og højrebacken har gjort det rigtig fint for Silkeborg. Han har især været stærk offensivt og var i sidste sæson med mange assists en vigtig brik for SIF, der rykkede i Superligaen.
I denne sæson har han også været blandt de bedre, og med bare et år igen af aftalen med SIF er det oplagt, at Silkeborg søger et salg, og at Crone prøver at finde en klub i Superligaen.
Læs også:Solgt Silkeborg-profil: Testkamp var afgørende for skifte
- Det ved jeg ikke. Måske. Jeg vil selvfølgelig gerne spille på øverste hylde, og det tror jeg, at alle vil. Men min plan er at se tiden an, og så må vi se, om der kommer noget, siger Svenn Crone til Midtjyllands Avis.
Et skifte kræver naturligvis også, at der kommer et godt bud på den 25-årige højre back.
Men det ligger i kortene, at det også er i SIF's interesse at sælge, for Kent Nielsen har i flere kampe i træk brugt afløseren Rasmus Carstensen på pladsen som højre back. Og Carstensen har gjort det fint i de kampe, han har spillet.
Læs også:Silkeborg-boss efter millionsalg: Det kan godt være, vi køber spillere
De spillere, der med sikkerhed forlader SIF denne sommer, er Rafael Romo, Frederik Møller, Kees Luijckx, Filip Lesniak, Mads Emil Madsen, Shkodran Maholli og Junior Brumado.
Udover Svenn Crone har Jeppe Okkels også givet udtryk for, at han ser på mulighederne denne sommer. Kantspilleren har været inde og ude af Kent Nielsens mandskab.
Læs også:SIF-boss: Ingen danske bud på Mads Emil Madsen
Læs også:Silkeborg-keeper med uvis fremtid: Har ikke taget en beslutning
Læs også:Tidligere dansk PL-spiller: Gav afkald på 30 millioner for at spille i Silkeborg