Frederik Møller fik blomster, da Silkeborg IF i weekenden spillede deres sidste hjemmekamp i denne sæson. Snart udløber backens kontrakt nemlig, og så skal han videre i karrieren.
Det er endnu uvist, hvor den 27-årige back fortsætter karrieren, men i et interview med Midtjyllands Avis slår han fast, at han ikke er afvisende over for noget – heriblandt en tur til udlandet.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Får champagnepropperne lov at springe?
- Jeg er frisk på det hele. Min kæreste har et arbejde i Aarhus, men vi har også snakket om, at hvis der kommer noget, som jeg synes kunne være vildt fedt, så ville det ikke være jordens undergang, hvis jeg tog ud, forklarer Frederik Møller til Midtjyllands Avis.
Frederik Møller tilføjer endvidere, at der har været interesse siden januar fra andre klubber.
Læs også:OB-boss om transfers: Sikker på, at vi nok skal få nogle muligheder
Tidligere i karrieren har Møller optrådt for FC Midtjylland, AC Horsens og AGF, før han turen gik til Silkeborg. I SIF er det blevet til 61 kampe fordelt på de seneste to sæsoner.
Foruden Frederik Møller siger Silkeborg IF også Shkodran Maholli, Filip Lesniak, Rafael Romo, Kees Luijckx, Junior Brumado og Mads Emil Madsen. De fire førstnævnte har kontraktudløb, mens Mads Emil Madsen skifter til LASK Linz i Østrig, og Junior Brumado vender tilbage til FC Midtjylland.
Læs også:Optakt: OB - Silkeborg IF
Læs også:Michelsen: Har rejst os flot efter Silkeborg-blamage
Læs også:Ung målmand får chancen i Silkeborgs afskedskamp