Det er umuligt at forudse noget som helst under den aktuelle coronakrise, og det gælder ikke mindst i Italien, som er et af de lande i Europa, der er allerhårdest ramt af udbruddet af coronavirus.
Derfor er det også umuligt at spå om, hvornår der igen kan spilles fodbold i støvlelandet, men italienske medier skriver, at man satser på at afvikle de resterende 12 runder i Serie A fra 31. maj til 12. juli.
Læs også:Simon Kjær slår fast: Vil blive i AC Milan
Det giver et voldsomt travlt program med kampe hver tredje dag, og derfor mener Roberto de Zerbi, der er cheftræner i Sassuolo, at reglerne for udskiftninger bør ændres midlertidigt og sættes op fra de nuværende tre.
- Normalt har holdene seks ugers træning, inden sæsonen går i gang, og så spilles der én kamp om ugen. Nu skal vi måske spille hver tredje dag. Derfor er det en god løsning at dele truppen op i to, så de ikke bliver for trætte, siger Roberto de Zerbi ifølge football-italia og tilføjer:
Læs også:Liverpool forsøgte at hente Martin Ødegaard
- En anden god løsning vil være at tillade fem udskiftninger, så der kommer mere kvalitet i kampene, og man forhindrer skader.
Sassuolo er nummer 11 i Serie A.
Læs også:Avis: Gianluigi Buffon tager endnu et år i Juventus
Læs også:Carlsen: Her er reglerne for jubel af målscorer og holdkammeraterne
Læs også:Serie A-giganter drømmer om Arsenal-stjerne