Selskabet bag OB præsenterer ny administrerende direktør
Foto: Odense Sport
Superliga

Selskabet bag OB præsenterer ny administrerende direktør

Odense Sport & Event har fået ny administrerende direktør. Navnet er Enrico Augustinus.

Siden 2013 har Ole Bang Nielsen været administrerende direktør for Odense Sport & Event, men han har ønsket at stoppe efter fem år som leder for selsakbet, og derfor har selskabet bag OB været på udkig efter en ny administrende direktør. Han er nu fundet.

Niels Thorborg og bestyrelsen i Odense Sport & Event har valgt Enrico Augustinus, 42 år, der kommer som direktør fra IT-virksomheden Outforce.

- Vi har benyttet Oles ønske til grundigt at overveje hvillen profil, der fremadrettet skal føre Odense Sport & Event videre. Det mener vi, er lykkedes med Enrico Augustinus, som i sit hidtidige virke har vist rigtig gode evner til at drive rentabel udvikling. Hertil kommer, at Enrico er inkarneret OB'er og kender forretningen fra kundeperspektiv. Vi tror på, at Enrico har den rette profil til at løfte og skærpe Odense Sport & Events kernekompetencer og strategi ind i fremtiden, siger bestyrelsesformand Niels Thorborg i en pressemeddelelse.

Den kommende administrerende direktør glæder sig til den nye opgave.

- Jeg er først og fremmest stolt over at få muligheden for at stå i spidsen for Odense Sport & Event. Jeg har altid set Odense Sport & Event som en virksomhed med et kæmpe potentiale, spændende brands og dygtige medarbejdere. Jeg ser frem til at kunne udvikle, skabe synenergier og realisere de enorme muligheder, der ligger i Odense Sport & Event som oplevelsesvirksomhed, og jeg glæder mig til at komme i arbejdstøjet, siger Enrico Augustinus.

Odense Sport & Event præsenterede for nylig et årsregnskab for 2017 med et minus på 15,5 millioner kroner efter skat, så der bliver en opgave for den nye direktør i forhold til den økonomiske del i selskabet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.