Video : Tipsbladet
Superliga

Se klippet her: Tv-station viste Zanka-skænderi ved en fejl

TV3 Sport beklager, at de viste efterspillet på et interview med Mathias "Zanka" Jørgensen ved en fejl.

Et klip fra pausen af mandagskampen mellem FC København og Randers FC er blevet flittigt delt på de sociale medier, og det viser Mathias “Zanka” Jørgensen og TV3 Sport-reporteren David Kroner i et skænderi efter et interview.

Klippet blev ikke vist på TV3 Sport, men det blev det på ULTRAHD-kanalen, og det var en fejl. Det oplyser TV3 Sport på sin hjemmeside.

Læs også:Efter ny FC København-skuffelse: Spillerne mangler selvtillid

- Uenigheden mellem de to var ikke en del af dækningen på TV3 Sport, men på ULTRAHD-kanalen blev det lille efterspil på interviewet ved en fejl altså sendt ud.

- Det var aldrig meningen, at den sidste del af samtalen mellem Kroner og Zanka skulle have været bragt. Det beklager TV3 Sport, skriver de og tilføjer:

Læs også:Rasmus Falk erkender krise: Det bliver en lang vej

- Det er således ikke udsædvanligt, at bølgerne kan gå lidt højt nogle gange, når pulsen er høj, og der kan diskuteres mellem os og aktørerne. Det tåler vi fint – også i denne situation.

Se eller gense klippet i videoen øverst i artiklen.

Læs også:Randers forværrer FC Københavns krise

Læs også:Jess Thorup om Ståle-kritik: Der skal ruskes op i nogle ting

Læs også:Startopstillinger: Jess Thorup blæser til angreb mod Randers