Brøndby er tilbage på Superligaens førsteplads, men vejen dertil kommer næppe til at vække den store jubel på den københavnske Vestegn.
På hjemmebane måtte topholdet nemlig nøjes med 1-1 mod Silkeborg, der snuppede det ene point med Oliver Sonnes udligning ti minutter før tid.
Brøndby forsømte dermed at lægge afstand til FC Midtjylland i den tætte topstrid. De to hold ligger side om side med 51 point – seks mere end FC København på tredjepladsen.
I det hele taget var der ikke meget at more sig over for publikum på Brøndby Stadion. Hjemmeholdet havde det svært med Silkeborgs pasningsspil og mistede tilmed profilen Daniel Wass, der udgik skadet i anden halvleg.
Det var Silkeborg, der dominerede kampen med sin tålmodige boldomgang, men gæsterne havde længe svært ved at spille sig frem til reelle scoringstilbud.
En oplagt målchance kunne det dårligt kaldes, da Mark Brink efter 27 minutter tordnede bolden på overliggeren fra en position uden for feltet.
Hjemmeholdet slap med skrækken og kom derefter bedre med i kampen. Der skulle dog gå 44 minutter, før guldbejleren truede Silkeborgs mål.
Midterangriberen Ohi Omoijuanfo satte hovedet på bolden, men Silkeborgs keeper, Nicolai Larsen, fik akkurat bugseret den uden om stolpen med et adræt spring.
Pausen kunne publikum bruge på at kigge på den mennesketomme sydtribune på Brøndby Stadion.
Tribuneforbuddet var en straf for det uønskede fyrværkerishow fra en del af klubbens fans i kampen mod FC København i sidste weekend.
I stedet placerede de hjemløse fans sig blot i stadions anden ende, hvor de forsøgte at gejle deres hold op til den forventede sejr mod mesterskabsspillets bundprop.
Omoijuanfo rørte på sig igen otte minutter efter pausen, hvor han med en listig afslutning drejede bolden lige uden om Silkeborgs mål. Det skulle vise sig at være et varselsskud, for minuttet efter sad den der.
Nordmanden udnyttede, at Silkeborgs venstre forsvarsside pludselig var et syndigt rod. To spillere pressede den samme modstander, så Yuito Suzuki kunne spille sin holdkammerat fri med en simpel pasning.
Silkeborgs Alexander Lind fik efter en god time chancen for at udligne. Men i sin slatne afslutning lignede topscoreren det, han er: En mand, der ikke har scoret i næsten et halvt år.
Ti minutter før tid fik Silkeborg dog omsider udbytte af anstrengelserne.
Spillerne stod nærmest i kø for at saksesparke til en høj bold. Alexander Lind og Tonny Adamsen forstyrrede hinanden, men backen Oliver Sonne var mere konsekvent ved bageste stolpe og sendte ekvilibristisk bolden i nettet.
Brøndby fik pludselig travlt, men havde hverken tid eller idéer nok til at ændre på pointdelingen.
/ritzau/

Køb denne Superliga-stjerne, Brøndby!

Lens dominerer usprudlende Champagne-klub

AGF’s dyre stortalent er transfer-guf for VFF

Viborg FF – Silkeborg IF

Forhandlede kontrakt med far: ‘Speciel situation’

Norsk fodboldeventyr fortsætter mod Lazio

David Nielsen og AC Horsens smadret i topkamp

Sådan bliver bødepengene i dansk fodbold brugt

Afsløring: Sune Jensen stopper i FC Nordsjælland

Superliga-klubber betaler millioner i bøder

Bødehelvede i FCK og Brøndby: Pengene fosser ud

FCK-profil topper international liste

Grytebust lider med dansker: ‘SÅ hjerteskærende’

Scorer kæmpe kontrakt: ‘Selvfølgelig dejligt’

Stort Kvistgaarden-skifte? ‘Kan være snart’

FCK-stjerner besøgte Rigshospitalet

Wass uddeler derby-bøder: Helt forbudt!

Afsløring: Rømer tilbudt udenlandsk kontrakt

AaB – Lyngby Boldklub

Tidl. Superliga-spiller får hug som TV-ekspert

Vil udvise Rodrigo Huescas af Danmark

Brøndby-keeper sender stikpille til FCK-fans

Brøndby holder vejret: Misser de braget mod FCK?

‘United var måske ikke det klogeste valg af klub’

Tøffe om Eriksen: Det er en kæmpe succes

‘Forelsket i FCK – åben for retur’

Træner har undskyldt til dansk stjerneangriber

Manchester City vil lave monsterhandel i Newcastle

Superligaens hotteste: I min bedste version

Målfarligt talent skriver kontrakt med Brøndby

Laudrup: Det er ikke helt fair

Serginhos arvtager? – Været fantastisk for os

Eksperter sætter kombineret FCK- og BIF-opstilling

Thomas Frank åben for dette trænerjob

Målbonanza i Nordnorge

PSG overvinder forskrækkelse mod Aston Villa

Sprudlende Barcelona ydmyger Dortmund

Succes i FCM-samarbejdsklub: ‘Lærte mig meget’

Vallys’ forvandling: En genistreg, eller?

Kontant Laudrup: Han har virkelig irriteret mig

Bekymrende melding om Jesper Lindstrøm

Nu taler han om Kasper Dolberg-transfer

14 har udløb i SL-klub: Så dropper jeg alkohol!

Jan Mølby: Jeg er virkelig imponeret

Historisk dansker: Det var næsten en forbandelse

Kæmpe stikpille: Jeg har løftet trofæer

Storklub forsøgte at købe Superliga-stjerne

Modstander med kæmpe sviner af André Onana

Dansker er endelig klar efter skrækskade

NFL-superstjerne skylder dansker kæmpe tak

Kritiserer Højlund: ‘Han har en lidt lad attitude’

Av, av: FCM kan sætte negativ klubrekord

Paul Scholes opsøgt af rasende Man Utd-spiller

Brøndby tildeles ny pyro-bøde

Tidligere FCM-profil vender tilbage til Brentford